Knjaz
Knjaz (eller kniaz; fra oldkirkeslavisk: кънѧѕь, tr. knjaz; dansk: ~ fyrste) er den oprindelige almindeligt anvendte betegnelse for en hersker i de slaviske områder. Adelstitlen findes på de fleste slaviske sprog. Titlen betyder egentligt "anfører" og oversættes oftest med fyrste; i nogle tilfælde oversættes titlen fejlagtigt med prins eller hertug. Titlen velikij knjaz oversættes normalt med storfyrste.
Etymologi
redigérOrdet stammer fra urgermansk kuningaz (konge)[1][2] og henviser ofte til en politiks stort set uafhængig hersker.
På slaviske sprog
redigérTiteln udtales og staves lignende på alle slaviske sprog og findes på følgende sprog:
Historie
redigérTitlen blev for første gang dokumenteret anvendt om den bulgarske herskere Asparuh (668-700), der var grundlægger af det første bulgarske rige og Donau Bulgarien. Titeln senere blev flittigt anvendt om adelige i midelalderen og også senare i 18- och 1900-tallet i bland andet Det Russiske Kejserrige, Serbien og Montenegro.
I latinske kilder er det derfor nogle gange oversat med rex (konge), oftest dog oversat som princeps (fyrste). Imidlertid er oversættelsen fyrste også misvisende, da fyrster i Det tysk-romerske Rige og Danmark generelt var underlagt et feudalt forhold til en overordnet person (konge). Alligevel bruges udtrykket til at henvise til små herskere i forskellige perioder og i forskellige dele af verden.
Med den voksende centralisering i Kijevriget tiltog herskeren sig titlen Velikij Knjaz (rusinsk: Великий Князь, dansk: storfyrste). Han regerede et Velikoje Knjazjestvo (oldkirkeslavisk: Великое Княжество, tr. Velikoje Knjazjestvo, dansk: ~ Storfyrstendømme), mens en hersker over et len (udel, udelnoe kniazhestvo eller volost) blev kaldt udelny Knjaz eller blot Knjaz.
Den danske fyrste Knud Lavard (1096-1131) var knees over obotritterne.
Da Kijevriget blev fragmenteret i 1200-tallet, fortsatte titlen Knjaz at anvendes i østslaviske stater, herunder Tjernigovskoje knjazjestvo, Novgorodskaja respublika, Perejaslavskoje knjazjestvo, Vladimiro-Suzdalskoje knjazjestvo, Velikoje knjazjestvo Moskovskoje, Velikoje knjazjestvo Tverskoje, Galitsko-Volynskoje knjazjestvo og i Velikoje knjazjestvo Litovskoje.
Ivan IV af Rusland ophørte med at benytte titlen Velikij Knjaz i 1547, hvor han kronedes til russisk: Царь Всея Руси, tr. Tsar Vseja Rusi, dansk: ~ Zar over hele Rusland.
Titelen var almindeligt anvendt for slaviske adelige til det tidlige 1900-tal. I Sovjetunionen blev titlen Knjaz (sammen med andre adelige titler) afskaffet i et dekret fra den centrale eksekutivkomité den 10. november 1917.[3]
Se også
redigérReferencer
redigér- ^ Isabel de Madariaga: Tsar into emperor: the title of Peter the Great. In: Ragnhild Marie Hatton et al: Royal and Republican Sovereignty in Early Modern Europe. Cambridge University Press, 1997, S. 354.
- ^ Havlík: Kronika o Velké Moravě, S. 132-133.
- ^ Institut for marxismen-leninismen (1957—1997): Декрет об уничтожении сословий и гражданских чинов (red. Sigismund Natanovich Valk); dansk: ~ Dekretet om opløsning af godser og afskaffelse af borgerlig rang; ISBN 5-250-00390-7; s. 71-72
