Østpartnerskab
Østpartnerskabet er en associeringsaftale, som EU har indgået med de seks tidligere sovjetrepublikker Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Moldova, Ukraine og Hviderusland.
Associeringsaftalen blev indgået den 7. maj 2009 i Prag. Planen om partnerskabsaftalen blev oprindeligt iværksat af Polen og fremlagt for de øvrige EU-lande i samarbejde med Sverige.[1] Partnerskabet blev ved indgåelsen kritiseret af Rusland.[2]
Nye associeringsaftaler
[redigér | rediger kildetekst]I 2014 indgik EU udbyggede associeringsaftaler med tre af landene i Østparnerskabet, nemlig Georgien, Moldova og Ukraine; de nye associeringsaftaler giver de tre lande bedre adgang til EU's Indre Marked igennem såkaldte "Uddybede og omfattende Frihandelsområder" (engelsk: Deep and Comprehensive Free Trade Areas, DCFTA).[3][4] Ved en folkeafstemning i Nederlandene den 6. april 2016 stemte 61 % imod aftalen med Ukraine, og det er derfor uklart, om og hvorfor aftalen kan ratificeres.[5]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ de Quetteville, Harry (25. maj 2008). "Poland takes on Russia with 'Eastern Partnership' proposal". Daily Telegraph. Hentet 4. juli 2016.
- ^ "Partnerschaft mit Ex-Sowjetrepubliken besiegelt". Tagesschau. 7. maj 2009. Hentet 4. juli 2016.
- ^ "EU forges closer ties with Ukraine, Georgia and Moldova". EEAS (EU's udenrigstjeneste). 27. juni 2014. Hentet 4. juli 2016.
- ^ "The EU's Association Agreements with Georgia, the Republic of Moldova and Ukraine". Europa-Kommissionen. 23. juni 2014. Hentet 4. juli 2016.
- ^ "Dutch PM - may reconsider Ukraine treaty ratification". Reuters. 6. april 2016. Arkiveret fra originalen 17. august 2016. Hentet 4. juli 2016.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Østpartnerskab, Europa-Kommissionen, 03/12/2008.