Spring til indhold

Alfred af Sachsen-Coburg og Gotha (1874-1899)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler Arveprins Alfred af Sachsen-Coburg og Gotha, der aldrig selv regerede, da hans far Hertug Alfred af Sachsen-Coburg og Gotha overlevede ham.
Alfred
Arveprins Alfred i 1893
Arveprins af Sachsen-Coburg og Gotha
Fulde navnengelsk: Alfred Alexander William Ernest Albert
HusHuset Sachsen-Coburg og Gotha
FarAlfred af Sachsen-Coburg og Gotha
MorMaria Alexandrovna af Rusland
Født15. oktober 1874(1874-10-15)
Buckingham Palace, London, England
Død6. februar 1899 (24 år)
Sanatorium Martinnsbrunn, Meran, Østrig–Ungarn
HvilestedFriedhof am Glockenberg, Coburg, Tyske Kejserrige

Alfred, Arveprins af Sachsen-Coburg og Gotha (Alfred Alexander William Ernest Albert; indtil sin fars tronbestigelse kendt som Prins Alfred af Edinburgh; 15. oktober 1874 – 6. februar 1899), var en britisk–tysk prins, der var den eneste søn af Hertug Alfred af Sachsen-Coburg og Gotha og tronfølger til det tyske dobbelthertugdømme Sachsen-Coburg og Gotha. Han døde som 24-årig under omstændigheder, der fortsat ikke er fuldstændig klarlagt.

Arveprins Alfred var fætter til Kejser Wilhelm 2. af Tyskland, Dronning Sophie af Grækenland, Kong Georg 5. af Storbritannien, Dronning Maud af Norge, Kejserinde Aleksandra Fjodorovna af Rusland, Kronprinsesse Margareta af Sverige, Dronning Victoria Eugenie af Spanien og Kejser Nikolaj 2. af Rusland.

Biografi

[redigér | rediger kildetekst]

Tidlige liv

[redigér | rediger kildetekst]
Prins Alfred med sin forældre og lillesøster Prinsesse Marie.
Portrætmaleri: Carl Rudolph Sohn (1884)

Prins Alfred af Edinburgh blev født den 15. oktober 1874 på Buckingham Palace i London som det ældste barn og eneste søn af Prins Alfred, Hertug af Edinburgh, næstældste søn af Dronning Victoria af Storbritannien og Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha, og Storfyrstinde Maria Alexandrovna af Rusland, datter af Kejser Alexander 2. af Rusland og Prinsesse Marie af Hessen og ved Rhinen.

Han blev døbt den 23. november 1874 i the Lower Bow Room i Buckingham Palace af Ærkebiskoppen af Canterbury Archibald Campbell Tait med navnene Alfred Alexander William Ernest Albert. Hans faddere var hans farmor Dronningen af Storbritannien, hans morfar Kejseren af Rusland, hans faster Kronprinsessen af Tyskland, hans grandonkel Hertugen af Sachsen-Coburg og Gotha og hans farbror Fyrsten af Wales.[1] I familien blev han senere kendt under kælenavnet Young Affie.

Prins Alfred voksede op i forældrenes residens Clarence House i London med sine fire yngre søstre: Prinsesse Marie, Prinsesse Victoria Melita, Prinsesse Alexandra og Prinsessse Beatrice. Han var et begavet men følsomt barn, der modtog en streng og ren tysk opdragelse under ledelse af den tyraniske huslærer Dr. Rolfs, der satte pris på at ydmyge prinsen i andres nærvær. Alfred led også under adskillelsen fra sine søstre og far, der som aktiv britisk marineofficer ofte var fraværende fra hjemmet. Hans mor, der blev anset som følelseskold og streng, var fortaler for sønnens strenge opdragelse.

Arveprins af Sachsen-Coburg og Gotha

[redigér | rediger kildetekst]

I 1893 døde hans grandonkel, Hertug Ernst 2. af Sachsen-Coburg og Gotha, uden arvinger. Prins Alberts ældste søn, Fyrsten af Wales havde tidligere fraskrevet sig arveretten til hertugdømmet, og hertugtitlen gik derfor videre til Prins Alberts næste søn, Prins Alfred, Hertug af Edinburgh.[2] Alfred selv blev herefter arveprins af Sachsen-Coburg og Gotha. Ved faderens tronbestigelse flyttede familien til Tyskland, hvor de boede på Schloss Rosenau nær Coburg.

Aflyst forlovelse

[redigér | rediger kildetekst]

Den 28. januar 1895 offentliggjorde the Court Circular, at han var blevet forlovet med Hertuginde Elsa af Württemberg, datter af Hertug Eugen af Württemberg og Storfyrstinde Vera Konstantinovna af Rusland. Brylluppet fandt dog aldrig sted, og Hertuginde Elsa giftede sig senere med Prins Albrecht af Schaumburg-Lippe.

Død

[redigér | rediger kildetekst]
Familiefotografi taget i anledning af Arveprins Alfreds myndighedsalder.

Arveprins Alfred døde 24 år gammel den 6. februar 1899 under et ophold på Martinnsbrunn Sanatorium i Gratsch nær Meran i Grevskabet Tyrol i Østrig-Ungarn (nu Sydtyrol i Italien).[2] De nøjagtige omstændigheder omkring Prins Alfreds død er aldrig blevet klarlagte, og mange forskellige udlægninger og hypoteser er blevet offentliggjorte. Han blev begravet i Det Hertugelige Mausoleum på Friedhof am Glockenberg i Coburg.[3]

Efter Arveprins Alfreds død måtte tronfølgen i Sachsen-Coburg og Gotha fastlægges på ny. Hertug Alfreds lillebror, Prins Arthur frasagde sig arveretten på vegne af sig selv og sin søn, Prins Arthur. Dermed overgik positionen som tronfølger til Hertug Alfreds næste brors eneste søn, Prins Charles Edward, der blev hertug ved Hertug Alfreds død i 1900.

Titler, prædikater og æresbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Våbenskjold som Prins af Edinburgh.[4]

Titler og prædikater

[redigér | rediger kildetekst]
  • 15. oktober 1874 – 23. august 1893: Hans Kongelige Højhed Prins Alfred af Edinburgh
  • 23. august 1893 – 6. februar 1899: Hans Kongelige Højhed Arveprins Alfred af Sachsen-Coburg og Gotha, Hertug af Sachsen

Æresbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Anetavle

[redigér | rediger kildetekst]
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
16. Franz Friedrich af Sachsen-Coburg-Saalfeld
 
 
 
 
 
 
 
8. Ernst 1. af Sachsen-Coburg og Gotha
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
17. Augusta Reuss af Ebersdorf og Lobenstein
 
 
 
 
 
 
 
4. Albert af Sachsen-Coburg og Gotha
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
18. August af Sachsen-Gotha-Altenburg
 
 
 
 
 
 
 
9. Louise af Sachsen-Gotha-Altenburg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
19. Louise Charlotte af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
2. Alfred af Sachsen-Coburg og Gotha
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
20. Georg 3. af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
10. Prins Edvard August, hertug af Kent
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
21. Charlotte af Mecklenburg-Strelitz
 
 
 
 
 
 
 
5. Victoria af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
22. Franz Friedrich af Sachsen-Coburg-Saalfeld
 
 
 
 
 
 
 
11. Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
23. Augusta Reuss af Ebersdorf og Lobenstein
 
 
 
 
 
 
 
1. Alfred af Sachsen-Coburg og Gotha (1874-1899)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
24. Paul 1. af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
12. Nikolaj 1. af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
25. Sophie Marie Dorothea af Württemberg
 
 
 
 
 
 
 
6. Alexander 2. af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
26. Frederik Vilhelm 3. af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
13. Charlotte af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
27. Louise af Mecklenburg-Strelitz
 
 
 
 
 
 
 
3. Maria Alexandrovna af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
28. Ludvig 1. af Hessen og ved Rhinen
 
 
 
 
 
 
 
14. Ludvig 2. af Hessen og ved Rhinen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
29. Louise af Hessen-Darmstadt
 
 
 
 
 
 
 
7. Marie af Hessen og ved Rhinen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
30. Karl Ludvig af Baden
 
 
 
 
 
 
 
15. Wilhelmine af Baden
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
31. Amalie af Hessen-Darmstadt
 
 
 
 
 
 

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Demoskoff, Yvonne (27. december 2005). "Christenings of the Royal Family". Yvonne's Royalty Home Page. users.uniserve.com. Arkiveret fra originalen 6. august 2011. Hentet 11. september 2017.
  2. ^ a b Sandner, Harold (2004). "II.4.2 Erbprinz Alfred". Das Haus von Sachsen-Coburg und Gotha 1826 bis 2001 (tysk). Andreas, Prinz von Sachsen-Coburg und Gotha (preface). 96450 Coburg: Neue Presse GmbH. s. 155-156. ISBN 3-00-008525-4.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: location (link)
  3. ^ Klüglein, Norbert (1991). Coburg Stadt und Land (tysk). Verkehrsverein Coburg.
  4. ^ Velde, François R. (5. august 2013). "Marks of Cadency in the British Royal Family: Houses of Saxe-Coburg-Gotha/Windsor/Windsor-Mountbatten (since 1837)". www.heraldica.org. Chicago: self-published. Hentet 11. september 2017.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Alfred_af_Sachsen-Coburg_og_Gotha_(1874-1899)&oldid=11019538"