Spring til indhold

Beroun

Koordinater: 49°57′50″N 14°04′19″Ø / 49.964°N 14.072°Ø / 49.964; 14.072
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Beroun
Berouns byvåben Berouns byflag
Overblik
LandTjekkiet Tjekkiet
BorgmesterSoňa Chalupová Rediger på Wikidata
Historisk regionBøhmen
RegionCentralbøhmen
DistriktBeroun
Grundlagt11. århundrede
Postnr.266 01 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er)S Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 21.272 (2024) Rediger på Wikidata
 - Areal31,3 km²
 - Befolknings­tæthed681 pr. km²
Andet
Højde m.o.h.235 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.mesto-beroun.cz
Oversigtskort
Beroun ligger i Tjekkiet
Beroun
Beroun
Berouns beliggenhed i Tjekkiet 49°57′50″N 14°04′19″Ø / 49.964°N 14.072°Ø / 49.964; 14.072

Beroun (tjekkisk udtale: [ˈbɛroun]; tysk: Beraun) er en by i regionen Centralbøhmen i Tjekkiet. Den har omkring 21.272 (2024) indbyggere. Den ligger ved sammenløbet af floderne Berounka og Litavka. Beroun skaber et byområde med Králův Dvůr, tidligere del af Beroun. Den historiske bymidte er velbevaret og er beskyttet af den tjekkiske lov som Kulturmonument.

Beroun består af syv bydele: Beroun-Centrum, Beroun-Hostim, Beroun-Jarov, Beroun-Město, Beroun-Zavadilka, Beroun-Závodí og Beroun-Zdejcina.

Beroun ligger omkring 26 km sydvest for Prag. Den ligger i floddalen ved sammenløbet af floderne Berounka og Litavka. Det omkringliggende landskab er kuperet. Den sydlige del af det kommunale område, inklusive det bebyggede område, ligger i Hořovice-højlandet . Den nordlige del ligger i Křivoklát-højlandet. Det højeste punkt er Děd-bakken på 493 meter over havets overflade. Det laveste punkt er flodbassinet i Berounka, ved 212 moh.

Beraun, gravering af Wenceslaus Hollar (1607–1677)
Husovo-pladsen

11.-15. århundrede

[redigér | rediger kildetekst]

Bosættelsen Na Brodě ("Ved Forden"), som var forgængeren til Beroun, blev første gang nævnt i et skøde fra 1088. Den første skriftlige omtale af Beroun (under dets latinske navn Verona ) er i et skøde fra Ottokar 2. af Bøhmen fra 1265. Ottokar udpegede et strategisk vigtigt sted for etableringen af en bebyggelse, hvorfra byen Beroun stammer fra, der dannede den korteste og nemmeste forbindelse mellem Prag og Plzeň.[1]

I 1295 besluttede hertug Wenceslaus 2. at genbosætte og udvide byen. På dette tidspunkt blev det historiske centrum af Beroun skabt, som er nogenlunde bevaret den dag i dag. Et dominikanerkloster blev også grundlagt. I 1303 gjorde Wenceslaus 2. Beroun til en kongeby.[1]

Plzeňská-porten

Under kejser Karl IV's regeringstid blomstrede byen og udviklede sig hurtigt. I 1421 stormede hussitiske styrker under kommando af Jan Žižka byen og nedrev dominikanerklosteret, og selvom det blev generobret og ødelagt efter slaget ved Lipany, er det forblevet en hovedsagelig tjekkisk bosat by siden da. Under kong Vladislaus II (1471–1516) nåede Beroun sin største velstand.[1]

16.-19. århundrede

[redigér | rediger kildetekst]

Under Huset Habsburgs styre fra 1526 blev byens godser beslaglagt. Under 30-årskrigen blev den plyndret af den kejserlige hær, saksiske- og svenske styrker. I den første Schlesiske krig plyndrede franske og bayerske tropper byen.

I det 18. århundrede blev Beroun en garnisonsby og blomstrede først i 1860'erne med åbningen af kalkstensbrud og jernmalmminer. Ud over flere jernværker var der i Beroun tekstilfremstilling, og befolkningstallet steg.[1]

20.–21. århundrede

[redigér | rediger kildetekst]

Beroun blev væsentligt forvandlet under det kommunistiske styre. Den tunge industri blev udvidet, og statens politik fastsatte kvoter for nye lejligheder. Da Beroun ligger mellem to floder i en dyb dal uden egnede byggegrunde, blev kvoterne opfyldt ved at rive historiske middelalderbygninger ned og opføre præfabrikerede højhuse. Byens udseende blev ændret igen i 1980'erne, da motorvejen D5 blev åbnet på broen over byen.

Králův Dvůr blev sammen med flere kommuner sluttet til Beroun i 1980. [2] I 1990 blev Králův Dvůr og Trubín separate kommuner.[3]

Siden kommunismens fald er byen blevet revitaliseret. Middelalderbygninger er blevet rekonstrueret, og bymure er blevet bevaret. Tung industri forlod byen, hvilket øgede livskvaliteten markant. I det 21. århundrede er Beroun blevet et populært sted at bo med høj befolkningstilvækst og med en kvalitet af miljø og sundhedspleje over gennemsnittet. [4]

Befolkningsudvikling
År Ind.   ±%  
1869 5.167 —    
1880 6.331 +22,5%
1890 7.872 +24,3%
1900 10.402 +32,1%
1910 11.906 +14,5%
1921 12.107 +1,7%
1930 13.917 +15,0%
1950 13.802 −0,8%
1961 16.134 +16,9%
1970 17.805 +10,4%
1980 17.387 −2,3%
1991 18.005 +3,6%
2001 17.459 −3,0%
2011 18.819 +7,8%
2021 20.551 +9,2%
Kilde: Censuses[5][6]
  1. ^ a b c d "Historie královského města Berouna" (tjekkisk). Město Beroun. Hentet 2021-07-03.
  2. ^ "Základní údaje" (tjekkisk). Město Králův Dvůr. Hentet 2021-07-05.
  3. ^ "Historický lexikon obcí České republiky 1869–2011" (tjekkisk). Czech Statistical Office. 2015-12-21. s. 254, 580. Arkiveret fra originalen 30. april 2018. Hentet 9. juni 2023.
  4. ^ Kaša, Radek R. (2022-01-18). "Město Beroun je v České republice sedmým nejlepším místem pro život". Berounský Deník (tjekkisk). Deník.cz. Hentet 2022-09-14.
  5. ^ "Historický lexikon obcí České republiky 1869–2011 – Okres Beroun" (tjekkisk). Czech Statistical Office. 2015-12-21. s. 1-2. (Webside ikke længere tilgængelig)
  6. ^ "Population Census 2021: Population by sex". Public Database. Czech Statistical Office. 2021-03-27.