Spring til indhold

Boldklubben Frem

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Boldklubben Frem (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Boldklubben Frem)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Frem
Klubdetaljer
Fulde navnBoldklubben Frem af 1886
Kaldenavn(e)Fremmerne, Ægte København, Tidens Hold
Grundlagt17. juli 1886 (138 år)
ForbundDBU (lokalunion: KBU)
HjemmebaneValby Stadion
Sydhavnen, København,  Danmark
Kapacitet12.000 tilskuere (4.400 sæder)
FormandJon Herstad
Sportslig ledelseBeran Camili
Martin E. Jensen
CheftrænerHenrik Gundersen
AssistenttrænereDaniel "Elly" Pedersen
Søren Weibel
Kasper Juhl Jensen (målmandstræner)
Liga 2024-252. division
Liga 2023-243. division, 1. (Oprykker)
Andet
CVR-nummer56778519
Webstedbkfrem.dk
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
3. valg
Infoboks opdateret: 8. september 2024
Nuværende sæson

Boldklubben Frem (eller BK Frem eller blot Frem) er en dansk fodboldklub, der i dag har hjemme i bydelene Valby og Sydhavnen, i det sydvestlige København. BK Frem blev stiftet 17. juli 1886,[1] og dermed en af Danmarks ældste klubber.

Klubben har gennem årene haft flere berømte spillere og adskillige landsholdsspillere som medlemmer. Klubben har vundet Danmarksmesterskabet seks gange. I moderne tid har BK Frem ført en omskiftelig tilværelse og indenfor bare 10 år har klubben oplevet at spille både i Superligaen og Københavnerserien. BK Frem spiller lige nu i 2. division

Frems hold som 1901-1902 vandt mesterskabet. Stående fra venstre: Møller Sørensen, Stefan Rasmussen, Carl Mertins, Victor Vilager, Peter Møller. Sitting: Otto Andersen, Chr. Henriksen, Axel Andersen Byrval, Holger Nielsen (med bolden), Peter Mikkelsen og Valdemar Petersen.

Klubben blev stiftet 17. juli 1886[1] som "Fremskridtsklubbens Cricketklub" - en cricket- og fodboldklub. Klubben var en politisk afdeling af venstreforeningen i København. Klubben skiftede 9. december 1887 navn til "Boldklubben Frem" og er en af Danmarks ældste idrætsklubber. I begyndelsen holdt BK Frem til i den københavnske bydel Østerbro og spillede kampe i det nuværende Fælledparken. I 1905 flyttede BK Frem til en bane på Enghavevej, Vesterbro.[1] Det var her, at klubben opbyggede sit image som arbejderklub.

Fra Danmarksturneringen blev indført i 1927 og helt frem til 1980 spillede BK Frem – bortset fra sæsonerne 1961 til 1963 – altid i den bedste række. Særligt i 1930'erne og i begyndelsen af 1940'erne var klubben dominerende i dansk fodbold og vandt i denne periode fem danske mesterskaber. I 1942 flyttede BK Frem til det nuværende anlæg Valby Idrætspark beliggende i Valby-Sydhavnen.[1] BK Frem spillede dog stadig sine hjemme kampe i Københavns Idrætspark indtil de første tribuner i Valby Idrætspark stod klar i 1965.

Siden 2. Verdenskrig er det ikke lykkedes for BK Frem at vinde DM-titlen, men fem gange er klubben sluttet som nummer to i den bedste række. Senest i 1976, hvor BK Frem mistede førstepladsen på sidste spilledag ved kun at få 0-0 mod Næstved BK. Klubben vandt første gang pokalturneringen i 1956, hvor AB blev besejret 1-0 i finalen. I 1978 vandt BK Frem klubbens seneste trofæ med en sejr i pokalfinalen over tre kampe mod Esbjerg fB. BK Frem nåede også finalen i 1981, men tabte til Vejle BK.

I 1988 rykkede Frem op i den bedste række igen og vandt bronze i 1991-92. Året efter rykkede klubben dog ned igen og blev samtidig erklæret konkurs,[2] hvilket betød tvangsnedrykning til Danmarksserien.[2] I 2003 var BK Frem tilbage i Superligaen en enkelt sæson. I 2010 gik BK Frem efter flere år med økonomiske problemer igen konkurs og blev nedrykket til Københavnsserien.[2]

Frems danske mestre 1943-1944. Stående v-h: Axel Rasmussen (massør), Svend Frederiksen, Johannes Pløger, Kaj Christiansen, Leo Nielsen, John Angelo Hansen, Walter Christensen og Pauli Jørgensen (træner) Siddende, h-v: Helmuth Søbirk, Hans Colberg, Egon Sørensen (målmand), Leo Christiansen, Erling Sørensen og Knud Larsen
  • Danske mestre (seks gange): 1923, 1931, 1933, 1936, 1941 og 1944.
  • DM Sølv (ni gange): 1930, 1935, 1937, 1938, 1948, 1958, 1966, 1967 og 1976.
  • DM Bronze (seks gange): 1934, 1955, 1957, 1968, 1971 og 1992
  • Pokalmestre (to gange): 1956 og 1978. Pokalfinalister (tre gange): 1969, 1971 og 1981.

Resultater senere år

[redigér | rediger kildetekst]
  • 1993: Degradering til Danmarksserien efter konkurs.
  • 1995: Oprykning til 2. division.
  • 1997: Oprykning til 1. division.
  • 2003: Oprykning til Superligaen.
  • 2004: Nedrykning til 1. division.
  • 2010: Degradering til Københavnsserien efter konkurs.
  • 2011: Oprykning til Danmarksserien (4. niveau)
  • 2012: Oprykning til 2. division Øst
  • 2021: Nedrykning til 3. division
  • 2022: Oprykning til 2. division
  • 2023: Nedrykning til 3. division
  • 2024: Oprykning til 2. division
Kamp mod AB cirka 1940. Frem spillerne i klassisk stribet: Pauli Jørgensen (længst til venstre), Johannes Pløger (nr. 2 fra højre) og Erling Sørensen (længst til højre).

BK Frem hører hjemme i Valby Idrætspark på adressen Julius Andersens Vej 7, 2450 København SV.
Stadionkapacitet: 12.000 hvoraf 4.400 er overdækkede siddepladser.[3]
Tilskuerrekord: 11.529, BK Frem mod Brøndby IF den 14. april 1991.[kilde mangler]
Kampen endte 1-1 og målscorere var Tony Carlsen ("67, BK Frem) og John "Faxe" Jensen ("74, Brøndby IF). På trænersiden stod hhv. Ole Mørk, BK Frem og Morten Olsen, Brøndby IF.[kilde mangler]
Banestørrelse: 105 x 68 m.
Lysanlæg: 1.000 lux

Nuværende trup

[redigér | rediger kildetekst]
Oversigten er opdateret til og med 26. oktober 2024[4]
Nr. Land Position Spiller
1 Danmark MM Viktor Anker
2 Danmark FO Christoffer Remmer
3 Danmark FO Emil Schou Jørgensen (anfører)
4 Danmark FO Andreas Hermansen
5 Danmark FO Gustav O. Hansen
6 Danmark MI Daniel Warmbach
7 Danmark AN Benjamin Warlo
8 Danmark MI Tobias Noer
9 Albanien AN Egzon Zeqiri
10 Danmark MI Sylvester Seeger-Hansen
11 Gambia AN Salieu Drammeh
12 Algeriet MI Oussama Djafer-Bey
14 Burundi FO Philip Oslev
16 Danmark FO Frederik V. Kristensen
Nr. Land Position Spiller
17 Danmark FO Malthe Karsberg
18 Danmark AN Diyar Avci
18 Danmark AN Ilias Namli
20 Kosovo AN Lorent Callaku
22 Danmark FO Casper Froulund
24 Danmark AN Jakob Klitsgaard
24 Danmark AN Jonathan Mathys (lejet fra B.93)
25 Danmark AN Mads Gernsøe
26 Albanien MI Zamir Aliji
27 Danmark MM Tobias Søderstrøm
27 Danmark MM Patrick Johansen
28 Ghana MI Anthony Djebou
29 Danmark MI August Andersen

Kendte Frem-spillere

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d "Carlsberg ny hovedsponsor for FREM". bkfrem.dk. 22. september 2010. Arkiveret fra originalen 7. juli 2019. Hentet 7. august 2019.
  2. ^ a b c "Overblik: Konkurser i dansk fodbold". Tipsbladet.dk. 30. januar 2013. Hentet 13. september 2019.
  3. ^ https://www.transfermarkt.com/bk-frem/stadion/verein/444
  4. ^ 1. Hold bkfrem.dk

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]