Bruger:Murtaza
O veralt i verden fødes der lidt flere drenge end piger. Sådan har det altid været, og det er nødvendigt for at opretholde en ligelig kønsfordeling, fordi små drenge har en større risiko for at dø i deres første leveår. Men i store dele af den vestlige verden er der gennem de seneste årtier støt og roligt blevet født færre og færre drengebørn. Hvor der før i tiden blev født mellem 105 og 106 drenge for hver 100 piger, så er overvægten af kommende mænd nu flere steder nede på 104 eller endog 103. Hvis den udvikling fortsætter, kan drengene snart komme i undertal. Nedgangen i antallet af drengefødsler har især taget fart siden 1970’erne, og endnu har forskerne ingen sikker forklaring. Men en af de fremherskende teorier er, at kemiske stoffer i vores omgivelser har betydning for sammensætningen af sæden, så chancerne for, at en vordende far får en datter frem for en søn, stiger. Fabriksarbejdere avlede piger At kemien spiller en rolle, støttes blandt andet af en undersøgelse fra 2002 blandt arbejdere på en russisk kemikaliefabrik i Ufa. Efter at have arbejdet på fabrikken i to år var indholdet af miljøgiften dioxin 30 gange højere i fabriksarbejdernes blod end hos de øvrige indbyggere i byen. Og blandt de i alt 227 børn, som disse arbejdere siden fik, var kønsfordelingen helt får børn og derved ikke er så gode til at føre slægten videre. Omvendt vil selv en svag pige med tiden have store chancer for at blive gravid og videreføre moderens gener. Derfor vil den svage kvinde rent biologisk have større gavn af at føde en pige frem for en dreng. I de 33 år, der er gået, siden Trivers og Willard fremlagde deres teori, er der blevet lavet talrige undersøgelser blandt både dyr og mennesker for at afklare, om argumenterne holder. Og flertallet viser faktisk, at der er noget om snakken. For eksempel får magre italienske kvinder tre procent flere døtre end deres velnærede medsøstre. Og på samme måde har etiopiske kvinder med kraftige overarme væsentlig større chancer for at få et drengebarn end kvinder med spinkle arme. Men selv om Trivers-Willard-hypotesen virker rimelig ud fra en biologisk og evolutionær synsvinkel, giver den ikke noget bud på, hvorfor der fødes færre og færre drenge. I så fald skulle det betyde, at nutidens kvinder er svagere end før, og det er der næppe belæg for at sige. Forskeren Valerie Grant fra University of Auckland i New Zealand har imidlertid en forklaring. Hun har studeret familieforholdene hos de 353 kvinder, Drenge kommer snart i undertal I hele den vestlige verden fødes der færre og færre drengebørn. Forskerne har mistanke om, at kemiske stoffer og ændrede familiemønstre spiller en rolle. Men det har også betydning, at stadig flere ønsker sig en pige – og kan få det med videnskabens hjælp. skæv: Kun 91 var drenge, mens 136 var piger. Og det var vel at mærke de mandlige fabriksarbejdere, der havde en øget sandsynlighed for at få en pige. Årsagen til, at dioxin og andre kemiske stoffer øger mænds chancer for at blive fædre til pigebørn, skal efter al sandsynlighed søges i, at sædceller med det mandlige Y-kromosom er mere sårbare end de noget større sædceller med det kvindelige X-kromosom. Hos mænd, der udsættes for miljøgifte, skulle sædceller med et X-kromosom således være bedre rustet til at nå først frem til ægget og derved blive ophav til en pige. Indtil videre er det dog ikke lykkedes at bevise, at den ene slags sædcelle er mere følsom over for kemiske giftstoffer end den anden. Der er da også forskere, som mener, at det ikke er mænd, men kvinder, der er mest afgørende for, hvilket køn barnet får. I 1973 lancerede Robert Trivers og Dan Willard fra Harvard University i USA en kontroversiel teori, der sagde, at stærke kvinder overvejende føder drenge, mens svage kvinder føder flest piger. Forklaringen skulle ligge i den naturlige udvælgelse. En stærk kvinde vil have gode chancer for at få et sundt og robust barn, og det vil tjene hende bedst, hvis det blev en dreng. Sunde og stærke drenge vil nemlig vokse op og få mange børn, så moderens gener bliver sikret for eftertiden, mens svage drenge