Bruger:Per Abrahamsen
Hej ukendte læser.
Jeg ved ikke hvem du er, men da du er kommet her for at læse om mig, kan jeg allerede se at vi har mindst en interesse tilfælles.
Baggrund og kvalifikationer
[redigér | rediger kildetekst]Her er lidt om mine kvalifikationer og baggrund, som sikkert er det du kom for.
Uddannelse og arbejde
[redigér | rediger kildetekst]Jeg har læst matematik og datalogi på Aalborg Universitet, med speciale i programmeringsomgivelser. Jeg arbejder i dag som programmør på KVL hvor jeg er med til at udvikle en mekanistisk, deterministisk, model til simulering af agroøkologiske processer i en mark, med særlig fokus på vand, kulstof og kvælstof. Jeg har tidligere arbejdet professionelt med versionsstyring, expertsystemer bygget på bayesianske netærk, samt optimeringsmodeller der bygger på markov-kæder.
Værktøjer
[redigér | rediger kildetekst]De værktøjer jeg mest har benyttet gennem mit studium og arbejde inkluderer Unix, C, C++, OOP, LaTeX, Emacs og resten af GNU-udviklingsplatformen. Jeg har et mere overfladisk kendskab til et utal af andre sprog og værktøjer, som jeg er stødt på i min karriere.
Fri software
[redigér | rediger kildetekst]I min, host, "fritid" har jeg også været involveret i fri software, både som programmør og som politisk aktiv. Jeg har især bidraget til udviklingen af GNU Emacs, hvor mine største bidrag er udviklingen af en relativt brugervenlig facilitet til konfigurere Emacs kaldet Customize, samt mange år som ansvarlig for vedligeholdelsen af AUC TeX, en pakke til understøttelse af LaTeX-dokumenter. Men jeg har lavet mindre bidrag til mange andre projekter, både Emacs-relaterede og ikke. Jeg er associeret medlem af Free Software Foundation, og passivt medlem af SSLUG.
Jeg ser Wikipedia som en fortsættelse af principperne bag fri software.
Sprog
[redigér | rediger kildetekst]Hjælp:Babel | ||
| ||
| ||
Brugere efter sprog |
På trods af at dansk er mit modersmål, har jeg sandsynligvis skrevet mere engelsk i mit liv, og store mængder af begge dele. Jeg har derfor en tendens til at bruge engelske undersættelser i dansk skrift, da jeg ofte tænker på engelsk. Jeg kan læse svensk, bokmål, og til nød nynorsk hvis sproget er nogenlunde pænt og emnet er noget jeg ved noget om. Mit skoletysk og fransk er særdeles er særdeles rustent, jeg kan forstå brudstykker hvilket i nogen tilfælde er nok.
Jeg kan bedst lide hvis mine tekster ikke er totalt kedelige, selv i akademiske tekster får jeg normalt sneget nogle vittigheder ind. Mest for ikke selv at kede mig. Det er dog ikke alle der finder dem, jeg finder ikke humor sjov hvis den er for åbentlys.
Jeg finder at det gamle grammatiske komma kan gøre en tekst ulæselig. Det ny komma er en klar forbedring, men jeg foretrækker selv pausekomma som det mest læsevenlige. Det har yderligere den fordel at ingen forstår det, hvorved jeg elegant undgår kommafejl.
Debatfora
[redigér | rediger kildetekst]Jeg har været særdeles aktiv på Usenet tidligere, og er stadig moderat aktiv der samt i forskellige web-baserede debatfora såsom [[/.]]. Både meget af min viden og mine holdninger kommer fra sådanne diskussioner. Det er en noget tvivlsom kilde, men jeg tror Sokrates ville sætte pris på det (se her tænkte jeg "approve" og måtte i stedet bruge "sætte pris på" der er lidt stærkere. Hej, hvordan laver man fodnoter? Dette burde være en fodnote. Nå, tilbage til sporet...). Mit sprog og diskussionform er også påvirket af det, Usenet har lært mig at sætte alle mulige forbehold ind i det jeg skriver. Hvis noget ikke et 100% faktuelt korrekt får man det at vide, uanset hvor uvæsentligt for ens pointe det er. På den anden måde har jeg også lært at hvis man er i tvivl skal man bare skrive den ene mulighed som et uomtvisteligt faktum. Det er en meget sikrere måde at få svar på end rent faktisk at spørge.
Filosofi, tro og videnskab
[redigér | rediger kildetekst]Jeg har altid været interesseret i naturvidenskab, og særlig krydsfeltet mellem naturvidenskab, filosofi, og religion. Jeg er selverklæret ateist, og foretrækker en materialistisk vinkel hvor det er muligt, men er i stigende grad begyndt at se relativismen som en nyttig tilgang, især når man skal prøve at skrive Wikipedia-artikler fra et neutralt synspunkt. Naturvidenskaben ser jeg dog som en fællesnævner for alle livssyn der fortjener at blive taget seriøst. Af direkte religiøst engagement må jeg nok nævne at jeg tilhører Church of Emacs, hvor jeg også fungerer som webmaster.
Trods min interesse, finder jeg ikke at filosofi og religion er væsentlige emner, så længe de ikke bruges som en undskyldning for at skade andre. Jeg vil derfor ofte i en debat indtage det mest interessante synspunkt, gerne med det mål at få modparten til at tænke. Det findes en række retoriske kneb der kan bruges, som for eksempel at lade ordenes værdiladning sige noget andet end deres semantik. Af og til lykkes det i stedet modparten at få mig til at tænke. Jeg hader når det sker.
Politik
[redigér | rediger kildetekst]Mit hjerte er placeret anatomisk korrekt, men en stor forkærlighed for teknokratiske løsninger gør at det ikke altid er nok til at forudsige hvad jeg mener om et givent evne. Erfaringer fra fri software gør at jeg intuitivt ser meritokratiet som den perfekte styreform, hvilket fører til en stor autoritetstro på områder hvor jeg ikke har førstehåndsviden. Så jeg er ofte enig med eksperterne. Jeg stemmer oftest på det Det Radikale Venstre i sympati med deres bedrevidende attitude, men nogle gange på SF ud fra enkeltsager eller enkeltpersoner. Jeg har tidligere stemt på VS og De Grønne.
Jeg ser fremmedhad som den største trussel mod den vestlige verden i dag.
I politik står der rent faktisk noget på spil, så jeg er mindre tilbøjelig til at vælge et synspunkt blot fordi det er sjovt.
Kultur
[redigér | rediger kildetekst]Jeg er en nørd (hvis det på nuværende tidspunkt kommer som et chok er du usædvanlig langsomtopfattende), og således tæller mine kulturelle interesser i kronologisk rækkefølge tegneserier, science fiction og computerspil.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Jeg har boet på Frederiksberg, i Tisvilde (Nordsjælland), på Bogø, på Galgebakken i Albertslund, i Holløselund (Nordsjælland igen), i Aalborg, i Berkerley Heights (New Jersey, USA), og endelig på Frederiksberg igen. Jeg ved ikke på hvilken ø Nakskov ligger, så forvent ikke de store bidrag til geografiske artikler. Med mindre det drejer sig om albedo.
Wikipedia
[redigér | rediger kildetekst]Jeg har foreløbig lavet større bidrag til Ørken, Globalisering, Adventurespil, Kreationisme, Økologisk landbrug, Religion, Science fiction og Per Abrahamsen.
Jeg har en udpræget ejerfornemmelse i strid med alt hvad Wikipedia og jeg selv politisk står for, og min flammekaster er tunet gennem mange år på Usenet, så pas på før du laver nogen ændringer i mine artikler.
Afslutning
[redigér | rediger kildetekst][ Jeg savner en mulighed for at kunne markere "underafsnit slut" så jeg på en naturlig måde kunne tilføje overordnet tekst efter underafsnittene, på samme måde som man kan have overordnet tekst der kommer før underafsnittene. I stedet er det nødvendigt af opfinde et kunstigt underafsnit med en titel såsom "afslutning". Nå, tilbage til sagen. ]
Desuden er det værd at nævne at jeg altid har ret.
Det var bare det jeg ville sige. Hej.
Eksterne referencer
[redigér | rediger kildetekst]- Hjemmeside (engelsk)
- Fri software profil (engelsk)