Diskussion:Folkerepublik

POV

Artiklen er POV fra ende til anden: kommunistiske stater udråbes pr. definition til diktaturer, den Røde Hær påstås at have stået i Jugoslavien og Albanien, andre demokratiopfattelser end skribentens affejes som propaganda og endelig benyttes det klassiske "etymologi er lig med betydning"-trick. --Palnatoke 15. jan 2009, 21:50 (CET)

Kommunistiske stater er pr. definition diktaturer! Det var jo hele humlen i Marx' begreb om proletariatets diktatur.

Mht. definition af demokrati, så er der i politiologien uenighed om den præcise definition, men politiske systemer som kommunistiske/socialistiske, hvor kun ét parti er tilladt eller bestemte grupper er udelukket kan ikke opfattes som demokratiske. En alment anerkendt definition kan findes i Andrew Heywood "Political Ideologies", (der bl.a. bruges til statsvidenskabsundervisningen på danske universiteter) og indebærer tre træk:

1. Demokrati er indirekte og repræsentativt, politiske embeder vindes ved succes i regulære valg, der er baseret på formel politisk lighed, dvs. én person, én stemme.

2. Demokrati er baseret på konkurrence og et elektoralt valg. Dette sikres gennem politisk pluralisme og tolerance overfor konkurrende holdninger, konkurrende politiske filosofi og andre politiske bevægelser og partier.

3. Et demokrati er karakteriseret af et klart skel mellem stat og civilt samfund. Civilsamfundet er karakteriseret af autonome ikke-statsafhængige grupper og interesser og af en fri økonomi præget af konkurrence.

(Heywood, s. 39ff - her kan man s. 124 læse om socialisme/kommunisme, hvis man med egne øjne vil konstatere, at disse politiske systemer ikke lever op til kravene for at være et demokrati)

Vil du i øvrigt bestride, at termen "folkedemokrati" rent sprogligt ingen mening giver? Jeg kan ikke se, at artiklen efter fjernelsen af henvisningen til Røde Hær på nogen måde skulle være POV --KryhlMJ 17. jan 2009, 16:49 (CET)

Læs artiklen diktatur og forklar, hvordan en struktur, hvor et partiapparat styrer, lever op til konceptet. Hvad Heywoods skriverier angår, så prøver du der med en nutidig definition at sætte efterkrigstidens sprogbrug i kasser. Om "folkedemokrati" giver mening "rent sprogligt" er ganske simpelt nonsens. Men bortset fra det, så er artiklen ikke længere POV, som jeg ser det - i alt fald ikke i et omfang, der gør det nødvendigt med en skabelon. --Palnatoke 17. jan 2009, 17:02 (CET)

For min skyld kan vi godt bruge termen totalitær i stedet for diktatur, selv om jeg mener, at f.eks. Sovjetunionen under Stalin og Rumænien under Ceausescu var rene diktaturer. At afskrive Heywood's definition som nutid er noget ævl, lignende kan du finde i ældre bøger - og i øvrigt har demokratiopfattelsen jo bygget på det samme fundament siden oplysningstiden, og uanset hvordan du bøjer den, kan kommunisme ikke indplaceres der!

Hvis du vil overbevise om, at omtalen af den sproglige betydning af folkedemokrati er ligegyldig vil jeg gerne se argumenter, ikke bare en hoven afvisning som nonsens. --KryhlMJ 17. jan 2009, 17:11 (CET)

Demokratiopfattelsen skriver du nok så frejdigt i bestemt form, som om der kun har været én. Konceptet er jo blevet kritiseret igen og igen - bl.a. for at den politiske lighed kun var formel.

Hvad det sproglige angår, så er det velkendt at begreber ændrer betydning over tid, og at det derfor ikke giver mening alene at anskue ord ud fra etymologien. Pointen her er at "demokrati" ikke bare lader sig afkode som "demo + krati", men (som du også selv skriver) har mere specifik betydning - og denne betydning kan sagtens modificeres med "folke-". --Palnatoke 17. jan 2009, 20:17 (CET)

Jeg skrev, at der er nuanceforskelle i demokratiopfattelsen, men at der er enighed om det generelle. Den kritik af demokratiopfattelsen du hentyder til, kom jo netop fra kommunisterne selv, fordi de med vold og magt forsøgte at camouflere, at kommunisme netop ikke var demokratisk; bl.a. med tågede henvisninger til "økonomisk lighed". Den principielle debat findes beskrevet i Hal Koch's "Ordet eller sværdet". Kritikken af den alment accepterede demokratiopfattelse kan ikke tages alvorligt, når den kommer fra den kant.

Demokrati har altid (siden det antikke Grækenland) betydet "folkestyre"; demos=folk, krati/kratos=styrke/styre. Der kan selvfølgelig påhæftes specifikke tilføjelser, som det f.eks. er med "konstitutionelt demokrati" eller "parlamentarisk folkestyre". Men at påklistre "folke" foran "demokrati" har aldrig givet nogen mening! Et "folkefolketing" ville jo heller ikke give mening.--KryhlMJ 18. jan 2009, 10:22 (CET)

Folkerepublik, folkedemokrati

Artiklen her er på et tidspunkt omdøbt Folkedemokrati → Folkerepublik, hvilket er en lidt uheldig sammenblanding. Artiklen beskriver primært folkedemokratier, hvor diffust dette begreb så måtte være. Et folkedemokrati hedder ikke nødvendigvis Folkerepublik, og omvendt kan eksempelvis Folkerepublikken Congo og Folkerepublikken Donetsk næppe betegnes som folkedemokratier. Jeg mener at artikelnavnet bør ændres tilbage til Folkedemokrati, uden omdirigering. Vi har næppe behov en artikel om "folkerepublikker", folke- er i denne sammenhæng en overflødig anprisningsagtig tilføjelse til republik, hvortil vi kan lave en omdirigering. Vi har eksempelvis heller ikke en artikel om folkepartier. --Madglad (diskussion) 3. okt 2016, 09:40 (CEST)

Nå, ja, og det er vel overflødigt at nævne at artiklen i den forbindelse bør omformuleres, neutraliseres, kildebelægges, evt. ved oversættelse fra norsk Wikipedia, som har bedre artikler: no:Folkerepublik og no:Folkedemokrati. --Madglad (diskussion) 3. okt 2016, 09:45 (CEST)