Spring til indhold

Franz Kielhorn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Franz Kielhorn
Personlig information
Født31. maj 1840 Rediger på Wikidata
Osnabrück, Niedersachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død19. marts 1908 (67 år) Rediger på Wikidata
Göttingen, Niedersachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
NationalitetTyske Kejserrige Tysk
Uddannelse og virke
Medlem afBurschenschaft Hannovera Göttingen,
Det østrigske videnskabsakademi,
Det Preussiske Videnskabsakademi,
Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilolog, universitetsunderviser, orientalist, indolog, oversætter Rediger på Wikidata
FagområdeOrientalisme Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverGeorg-August-Universität Göttingen Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserDen Røde Ørns Orden af 4. klasse Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lorenz Franz Kielhorn (født 31. maj 1840 i Osnabrück, død 19 marts 1908 i Göttingen) var en tysk sanskritist.

Kielhorn studerede i Göttingen, Breslau, Berlin, London og Oxford klassisk filologi og sanskrit; 1862—65 var han i England, 1866—81 professor i sanskrit ved Deccan College i Punah og blev 1882 professor i sanskrit ved Göttingens Universitet. Hans vigtigste arbejder er: Çāntanava's Phiṭsūtra (med oversættelse, Leipzig 1866, i 4. bind af Abhandlungen für die Kunde des Morgenlandes), Nāgojibhaṭṭa's Paribhāshenduçekhara (bind I, tekst, Bombay 1868; bind II, oversættelse, sammesteds 1874, i Bombay Sanskrit Series, som Kielhorn grundede sammen med Georg Bühler 1866), Sanskrit Grammar (sammesteds 1870; 3. oplag 1888; oversat på tysk af Wilhelm Solf, Berlin 1888), Kātyāyana and Patañjali (Bombay 1876), The Vyākaraṇa-mahābhāshya of Patañjali (3 bind, sammesteds 1880—85; 2. oplag bind I, 1892), Report on the search of Sanskrit Manuscripts (sammesteds 1881). I øvrigt beskæftigede Kielhorn sig hovedsagelig med indiske indskrifter og kronologiske arbejder (i Indian Antiquary, Epigraphia Indica, Academy osv.). Efter Bühlers død overtog han ledelsen af Grundriss der indoarischen Philologie.