Spring til indhold

Göteborgs centralstation

Koordinater: 57°42′33″N 11°58′23″Ø / 57.70917°N 11.97306°Ø / 57.70917; 11.97306
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Göteborgs centralstation
Stationen set fra Drottningtorget
Overblik
Land Sverige
Stationstype Endestation
Adresse Drottningtorget
Kommune Göteborgs kommun
Jernbane Norge/Vänernbanen, Kust till Kust-banan, Västergötland–Göteborgs Järnvägar, Bohusbanan, Västkustbanan, Västra stambanan Rediger på Wikidata
Nabostationer Alingsås Station, Gamlestaden Station, Sandared Station, Lisebergs station Rediger på Wikidata
Åbningsdato 4. oktober 1858
Perron(er) 8
Perronspor 16
Arkitekt Adolf W. Edelsvärd Rediger på Wikidata
Koordinater 57°42′33″N 11°58′23″Ø / 57.70917°N 11.97306°Ø / 57.70917; 11.97306
Transport
Operatører SJ, Veolia, NSB
S-tog Västra stambanan
Bohusbanan
Norge/Vänernbanen
Västkustbanan
Kust till Kust-banan
Togforbindelser Regional International
Buslinjer Busser fra: Nils Ericsonterminalen Drottningtorget
Forbindelser Sporvognslinierne 1, 2, 3, 4, 7, 10, 11 og 13
Passagertal
Passagerer pr år
2011 27 millioner
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Centralstationen på en vinteraften

Centralstationen (hovedbanegården) i Göteborg, Sverige, er centrum for den sporbårne offentlige transport i Västra Götalandsregionen. Tog afgår herfra til store dele af Sverige. Hver dag passerer over 40.000 rejsende stationen, svarende til 190 afgange og ankomster med tog.

I midten af 1800-tallet begyndte man at anlægge jernbaner i Sverige, og en af de første strækninger var mellem Göteborg og Jonsered, der åbnede den 1. december 1856, hvorfor der opstod behov for en stationsbygning. Stationen blev opført på resterne af bastion Johannes Rex, et fæstningsværk hørende til den tidligere bymur.

Stationen er blevet ombygget flere gange siden indvielsen den 4. oktober 1858. I den oprindelige station, tegnet af arkitekten Adolf Wilhelm Edelsvärd, var der en banegårdshal, som togene standsede i. I 1800-tallet passerede over en million emigrerende svenskere bygningen på vej til havnen og videre til Nordamerika. I 1920'erne blev banegårdshallen ombygget til ventesal. Tidligere var der også en lokomotivremise, men den er fjernet og lokomotiverne vedligeholdes nu i Sävenäs.

Centralstation er rebroussementsstation for 16 spor, hvilket betyder at alle viderekørende tog skifter kørselsretning, efter at have gjort ophold i Göteborg. For at undgå dette er Banverket i færd med at planlægge Västlänken, der fører en jernbanetunnel under byen.

Navnet Centralstationen anvendes almindeligvis om den oprindelige jernbanestation, mens betegnelsen Centralhuset anvendes om det hotelbyggeri på stationsområdet, der stod færdigt i 2003. Ejerne af de forskellige bygninger, der omgiver stationen, anvender fællesbetegnelsen Resecentrum Göteborg. I nærheden af stationen ligger det store indkøbscenter Nordstan og sporvognsmødepladsen Drottningtorget.

  Foregående station     Veolia     Efterfølgende station  
Öresundståg
Göteborg
Endestation
Wikimedia Commons har medier relateret til: