Spring til indhold

Joseph Mohr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Joseph Mohr
Personlig information
FødtJoseph Franz Mohr Rediger på Wikidata
11. december 1792 Rediger på Wikidata
Salzburg, Østrig Rediger på Wikidata
Død4. december 1848 (55 år) Rediger på Wikidata
Wagrain, Østrig Rediger på Wikidata
GravstedWagrain, Friedhof der Pfarrkirche hl. Rupert Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKatolsk præst, forfatter, komponist, præst, digter Rediger på Wikidata
Kendte værkerStille Nacht Heilige Nacht Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Joseph Mohr og Franz Gruber
Oberndorf Stille Nacht Bezirk

Joseph Franz Mohr (født 11. december 1792 i Salzburg, død 4. december 1848 i Wagrain) var en østrigsk præst og forfatter til Stille Nacht, heilige Nacht.

Han blev født som uægte barn af ugift syerske Anna Schoiberin og soldaten Franz Mohr, der flygtede fra både hæren og Josephs mor før barnet blev født.

Joseph var begavet og fandt en sponsor til at hjælpe sig til en højere uddannelse. Som uægte barn behøvede han pavens tilladelse til at læse teologi, og i 1815 blev han ordineret som præst. Pastor Mohr blev sendt til en valfartskirke i den fjerne alpelandsby Mariapfarr, hvor han i 1816 skrev et lille stykke poesi, der senere skulle blive kendt over den ganske verden. Mohr blev i 1817 forflyttet for en toårs periode til Oberndorf tæt på Salzburg, hvor han mødte den lokale skolelærer Franz Gruber. Denne komponerede en melodi til Mohrs digt, og resten er historie. Mohr, som var en generøs herre, donerede det meste af sin fortjeneste på sangen til velgørende formål.

Joseph Mohr blev forflyttet flere gange indtil han omsider endte i et kald som landsbypræst i den østrigske by Wagrain, hvor han var en af grundlæggerne til den første skole. Han oprettede en fond til at støtte fattige børns skolegang, og han var med til at systematisere ældreomsorgen i Wagrain.

Fader Mohr døde 1848. Den lokale skole er opkaldt efter ham, og hans grav bliver der værnet om på den nærliggende kirkegård.

Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
  • Berthold Egelseder OSB: Mohr, Joseph. In: Neue Deutsche Biographie (NDB). Band 17. Duncker & Humblot, Berlin 1994, s. 709 f.
  • Rudolf Bayr, Stille Nacht Heilige Nacht, 1963, Residenz Verlag Salzburg. ISBN B0000BG7NB
  • K. Müller: Mohr Josef. In: Österreichisches Biographisches Lexikon 1815–1950 (ÖBL). Band 6, Verlag der Österreichischen Akademie der Wissenschaften, Wien 1975, ISBN 3-7001-0128-7, S. 344 f. (Links til s. 344, s. 345)
  • Harry Beyer: Joseph Mohr. In: Biographisch-Bibliographisches Kirchenlexikon (BBKL). Band 6, Herzberg 1993, ISBN 3-88309-044-1, Sp. 31–32.
Spire
Denne religionsrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.