Kaj Leo Kristensen
| Kaj Leo Kristensen | |
|---|---|
 Kaj Leo Kristensen | |
| Personlig information | |
| Andre navne | Leo Christensen[3] |
| Født | Kaj Leo Kristensen[1] 7. november 1917[1][2] Vråby[1] |
| Død | 17. marts 1945 (27 år)[2] Ryvangen[2] |
| Dødsårsag | Henrettet ved skydning[2] |
| Gravsted | Mindelunden i Ryvangen[2] (grav 87) |
| Nationalitet | Dansk[1] |
| Religion | Den danske Folkekirke[1] |
| Forældre | Ole Ferdinand Kristensen og Marie Elisabeth Kristensen[1] |
| Ægtefælle | (ugift)[2] |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Vulkanisør[2] |
| Kendt for | Henrettet som modstandsmand[2] |
| Eksterne henvisninger | |
| Kaj Leo Kristensen i Frihedsmuseets modstandsdatabase | |
Kaj Leo Kristensen (7. november 1917 i Vråby Sogn – 17. marts 1945 i Ryvangen) var en dansk modstandsmand.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Kaj Leo Kristensen blev født den 7. november 1917 i Vråby by som søn af den 39-årige parcelist Ole Ferdinand Kristensen og den 3 år yngre hustru Marie Elisabeth Kristensen og døbt første søndag efter hellig tre konger året efter i Vråby kirke.[1]
Han var vulkanisør (dvs. arbejdede med fremstilling af bildæk) i Køge og blev under besættelsen modstandsmand. Først fra 1942 som tilknyttet den illegale gruppe Hjemmefronten og senere som medlem af den såkaldte Skindergadegruppe under Holger Danske (1. kompagni, 2. afdeling, 3. gruppe), som havde base i Georg Stougaards urmagerforretning i Skindergade 44, København. Kristensen var involveret i den illegale presse, sabotage mm.
Han blev sammen med resten af gruppen (undtagen Lis Mellemgaard, som var syg) arresteret af Gestapo den 26. februar 1945, fordi gruppens leder Hans Brahe Salling var blevet genkendt på gaden af en kone til en stikker. Hele gruppen blev dømt til døden ved en tysk krigsret og henrettet ved skydning i Ryvangen 17. marts 1945.
Efter hans død
[redigér | rediger kildetekst]Den 19. maj 1945 blev hans jordiske rester i Ryvangen opgravet.[2]
Den 21. Juli blev der holdt en jordpåkastelse i Grundtvigskirken.[2]
Den 29. august blev Kristensen sammen med 105 andre ofre for besættelsen begravet i Mindelunden i Ryvangen[2] af biskop Hans Fuglsang-Damgaard i en stort anlagt begravelse med deltagelse af kongehuset, regeringen og repræsentanter fra modstandsbevægelsen.[4]
I 1995 blev der i Skindergade opsat en mindetavle over Skindergadegruppens faldne, hvor hans navn af ukendte årsager er stavet Leo Christensen.[3]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e f g "Fødte Mandkøn". Kirkebog Vråby Sogn. 1906-1935. 1917. s. 18.
- ^ a b c d e f g h i j k "Døde Mandkøn". Kirkebog. 1943-1956. Elias Sogn. 1945. s. 38.
Død 1945 17 Marts København. Henrettet af Tyskerne Opgravet fra Begravelsespladsen i Ryvangen 19. Maj 1945. Begravet 1945 29 August Mindekirkegaarden i Ryvangen Jordpaakastelse i Grundtvigs Kirke 21 Juli 1945. Vulkanisør, Ugift, 27 Aar
- ^ a b "Mindetavle for medlemmer fra Holger Danske Gruppen - Københavns Biblioteker". Københavns Biblioteker. 2010-10-23. Arkiveret fra originalen 19. februar 2018. Hentet 2014-11-16.
HANS BRAHE SALLING / SVEND BORUP JENSEN / LEO CHRISTENSEN / GEORG STOUGAARD / JØRN ANDERSEN / OLE MOSOLFF / KAJ OHLSEN / DEN 26. FEBRUAR 1945 / BLEV DISSE FRIHEDSKÆMPERE / FRA HOLGER DANSKE GRUPPEN / TAGET AF GESTAPO I DETTE HUS / DEN 17. MARTS 1945 BLEV DE / HENRETTET I RYVANGEN
- ^ "Historie - Mindelunden Ryvangen". Kirkeministeriets IT-kontor. Arkiveret fra originalen 29. november 2014. Hentet 2014-11-16.
Kaj Leo Kristensen i Frihedsmuseets modstandsdatabase