Spring til indhold

Kaj Petersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kaj Petersen
Borgmester i Guldborgsund Kommune
Embedsperiode
1. januar 2007 – 31. december 2009
ForegåendeKommunen oprettet
Efterfulgt afJohn Brædder
Borgmester i Sakskøbing Kommune
Embedsperiode
15. marts 1977 – 31. december 2006
ForegåendeAlfred Andersende
Efterfulgt afKommunen nedlagt
Personlige detaljer
Født10. september 1942
Død22. juni 2023 (80 år)
Politisk partiSocialdemokratiet (til 2012)
Sakskøbinglisten (fra 2013)
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Kaj Petersen (født 10. september 1942, død 22. juni 2023[1]) var en dansk socialdemokratisk politiker, der var borgmester på Lolland-Falster fra 1977 til 2010.

Kaj Petersen var borgmester i Sakskøbing Kommune fra 1977 indtil kommunen ved strukturreformen i 2007 sammen med flere andre kommuner indgik i den nye Guldborgsund Kommune. Han fortsatte så som den første borgmester i Guldborgsund Kommune indtil udgangen af 2009.

Politisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Petersen var medlem af Sakskøbing Byråd fra 1. april 1970 og overtog borgmesterposten fra partifællen Alfred Andersende 15. marts 1977.[2] I 2006 var han formand for sammenlægningsudvalget for Guldborgsund Kommune, og fortsatte som borgmester for kommunen 1. januar 2007.[2]

Petersen mistede popularitet da Ekstra Bladet havde afsløret at han havde brugt skattekroner til druk på en studietur til Tyskland, og tabte borgmesteposten til John Brædder fra listen Nyt Guldborgsund efter kommunalvalget i 2009.[3] I oktober 2012 forlod han Socialdemokratiet efter uoverensstemmelser, men fortsatte som løsgænger i byrådet hvor han var medlem af økonomiudvalget.[4] I april 2013 dannede han Sakskøbinglisten,[5] der stillede op til kommunalvalget 2013 og modtog 814 stemmer (heraf 307 personlige), hvilket ikke var nok til at komme i byrådet.[3][6]

Petersen var også medlem af Storstrøms Amtsråd fra 1982 til 1990.[2]

  1. ^ Danmarks længst siddende borgmester er gået bort | TV2 ØST
  2. ^ a b c "Kaj Petersen", Borgmesterfakta, Danske Kommuner, hentet 13. november 2021
  3. ^ a b "Tidligere skandale-borgmester blev ikke valgt ind", Berlingske, 20. november 2013, hentet 22. november 2013
  4. ^ Kaj Petersen - Løsgænger, Guldborgsund Kommune, 10. oktober 2012, arkiveret fra originalen 2. december 2013, hentet 21. november 2013
  5. ^ Katja Drejer (15. april 2013), "Eksborgmester danner ny lokalliste", Lolland-Falsters Folketidende, hentet 21. november 2013
  6. ^ "Kommunalvalg d. 19. november 2013", Kmdvalg.dk, hentet 21. november 2013