Spring til indhold

Kamala Harris

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kamala Harris
Officielt portræt, 2021
USA's 49. vicepræsident
Nuværende
Overtaget embede
20. januar 2021
PræsidentJoe Biden
ForegåendeMike Pence
Efterfulgt afJ.D. Vance
Senator for Californien
Embedsperiode
3. januar 2017 – 18. januar 2021
Sammen med Dianne Feinstein
ForegåendeBarbara Boxer
Efterfulgt afAlex Padilla
Californiens justitsminister
Embedsperiode
3. januar 2011 – 3. januar 2017
ForegåendeJerry Brown
Efterfulgt afXavier Becerra
Distriktsadvokat for San Francisco
Embedsperiode
8. januar 2004 – 3. januar 2011
ForegåendeTerence Hallinan
Efterfulgt afGeorge Gascón
Personlige detaljer
FødtKamala Devi Harris
20. oktober 1964 (60 år)
Oakland, Californien, USA
NationalitetUSA Amerikaner
Politisk partiDemokratiske Parti
Højde1,57 m[1]
ÆgtefælleDouglas Emhoff (fra 2014)
PartnerWillie Brown (politician) (1994-1996)
Forældre
  • Shyamala Gopalan (mor)
  • Donald Harris (far)
MorShyamala Gopalan
FarDonald J. Harris
Uddannelses­sted
ReligionBaptistkirken
Underskrift
Links
Kamala Harris' hjemmeside
Informationen kan være hentet fra Wikidata.
Kamala Harris (2024)

Kamala Devi Harris (født 20. oktober 1964 i Oakland, Californien, USA) er en amerikansk politiker, der siden 20. januar 2021 er vicepræsident i USA.

Harris er Det demokratiske partis officielle kandiat til præsidentvalget i 2024.

Hun repræsenterede delstaten Californien i det amerikanske Senat[2][3] fra 2017 indtil hun trak sig fra posten 18. januar 2021 i forbindelse med sin indsættelse som vicepræsident.[4] Hun har tidligere tjent som Distriktsadvokat for San Francisco, fra 2004 til 2011, samt som Californiens justitsminister, fra 2011 til sin indsættelse i Senatet i januar 2017.[5][6] Harris er medlem af det Demokratiske Parti.

Harris blev valgt til vicepræsidentkandidat af Joe Biden op til præsidentvalget i 2020, som Biden og Harris vandt mod Donald Trump og Mike Pence. Dermed blev Kamala Harris den første kvindelige vicepræsident. Som datter af en indisk mor og en far fra Jamaica[7] er hun den første vicepræsident med afrikansk-amerikansk og med asiatisk-amerikansk baggrund og i det hele taget den kvinde, der er blev valgt til det højeste embede i USA's historie.[8]

Baggrund

[redigér | rediger kildetekst]

Harris voksede først op i Berkeley med sin mor, genforskeren Shyamala Gopalan, og faderen, professor i økonomi ved Stanford University Donald J. Harris, og sin tre år yngre søster, den politiske aktive jurist Maya Harris.[9] Harris far indvandrede som student fra Jamaica i 1961 og hendes mor som student fra Indien i 1958 og under sin opvækst besøgte døtrene både en afroamerikansk baptistkirke og et hinduistisk tempel.[10] Fra førskolealderen deltog hun i et program hvor farvede børn kunne blive integreret i skoler i andre områder. Da hun var syv år blev forældrene skilt og som tolvårig flyttede hun med sin mor og søster til Montreal i Quebec, Canada, hvor hun gik i en fransksproget skole.

Efter skoleafslutningen 1981 vendte hun tilbage til USA og fortsatte studierne ved Howard University i Washington, DC, hvor hun fik en bachelorgrad i statskundskab og nationaløkonomi i 1986.[11] Derefter bestod hun den avancerede amerikanske juristeksamen fra University of California i 1989 og begyndte at praktisere som jurist i Californien i 1990, først som anklager for grove forbrydelser i Alameda County fra 1990 til 1994, siden som anklager i San Francisco fra 1998 til 2004. Fra 2004 til 2011 var hun distriktsanklager i San Francisco.

Politisk virke

[redigér | rediger kildetekst]

Tidlig karriere

[redigér | rediger kildetekst]

I 2010 vandt hun valget til posten som Californiens justitsminister og blev i 2014 genvalgt med et stort flertal af stemmerne.[12][13] Den 8. november 2016 slog hun sin partifælle Loretta Sanchez ved senatsvalget i USA i november 2016 og blev dermed valgt som efterfølgeren til den afgående senator Barbara Boxer. Hun er Californiens tredje kvindelige senator samt den første af jamaicansk og indisk afstamning.[14]

Hun var opstillet til at blive den Demokratiske kandidat ved Præsidentvalget i november 2020, men trak sig den 3. december 2019.[15] Den 8. marts 2020 annoncerede hun, at hun i det videre præsidentræs ville støtte tidligere vicepræsident Joe Biden.[16]

Den 11. august 2020 annoncerede Biden, at Harris ville være hans vicepræsidentkandidat til præsidentvalget i november.[17]

Vicepræsident i USA

[redigér | rediger kildetekst]

Efter Bidens sejr ved præsidentvalget den 3. november 2020 blev hun den 14. december 2020 valgt som vicepræsident af Valgmandskollegiet og indsat den 20. januar 2021.[18]

Præsidentkandidatur 2024

[redigér | rediger kildetekst]

Efter at Joe Biden trak sig tilbage som kandidat den 21. juli, foreslog han hende som den nye demokratiske kandidat til det kommende præsidentvalg.[19]

Den 22. juli samme år havde Harris samlet tilstrækkelig ikke-bindende støtteerklæringer fra delegater til demokraternes nominationsmøde.[20]

Den 2. august 2024 sikrede Harris sig nok stemmer til at blive Det demokratiske partis kandidat til præsidentvalget i 2024.[21] Den 5. august samme år blev hun valgt som demokraternes officielle kandidat. Der var ingen andre kandidater ved valget.[22] Hun stiller op med Tim Walz som vicepræsidentkandidat.[23]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Running mate Kamala Harris aims for great heights, San Francisco Chronicle, hentet 9. november 2020 (fra Wikidata).
  2. ^ "About - U.S. Senator Kamala Harris of California" (engelsk). The Office of US Senator Kamala Harris. Arkiveret fra originalen 14. oktober 2020. Hentet 2020-03-23.
  3. ^ Associated Press and KPBS News (2017-01-03). "Kamala Harris Sworn In To U.S. Senate" (engelsk). KPBS News. Hentet 2020-03-23.
  4. ^ “In Senate resignation letter, Harris thanks people of California for "honor of serving them"” Liveblog ‘Biden’s inauguration’ på Cnn.com 18. januar 2021. Tilgået 18. januar 2021.
  5. ^ Lopez, German (2019-09-12). "Kamala Harris's controversial record on criminal justice, explained" (engelsk). Vox. Hentet 2020-03-23. She started out working at prosecutors’ offices in the late 1980s and early 1990s, then became San Francisco’s district attorney, the top prosecutor for the city, in 2004. In 2011, she became California’s attorney general, the top law enforcement official in the state. She held that position until 2017, when she became a US senator for California.
  6. ^ Associated Press (2011-01-03). "Kamala Harris sworn in as first female attorney general" (engelsk). The Mercury News. Hentet 2020-03-23.
  7. ^ denstoredanske.lex.dk hentet 22. juli 2024
  8. ^ "Kamala Harris Makes History As First Female, Black, Asian American Vice President" Forbes.com 7.november 2020. Hentet 17. januar 2021.
  9. ^ Horwitz, Sari (2012-02-27). "Justice Dept. lawyer Tony West to take over as acting associate attorney general". Washington Post (amerikansk engelsk). ISSN 0190-8286. Hentet 2020-08-10.
  10. ^ Finnegan, Michael (2015-09-30). "How race helped shape the politics of Senate candidate Kamala Harris". Los Angeles Times (amerikansk engelsk). Hentet 2020-08-10.
  11. ^ "Meet Kamala Harris, the second Black woman elected to the U.S. Senate". NBC News (engelsk). Hentet 2020-08-10.
  12. ^ "Statement of Vote - November 2, 2010, General Election" (PDF) (engelsk). California Secretary of State. Hentet 2020-03-23.
  13. ^ "Statement of Vote - November 4, 2014, General Election" (PDF) (engelsk). California Secretary of State. Hentet 2020-03-23.
  14. ^ Viser, Matt; Janes, Chelsea (2019-01-21). "Kamala Harris enters 2020 presidential race" (engelsk). The Washington Post. Hentet 2020-03-23.
  15. ^ ritzau (2019-12-03). "Kamala Harris trækker sig fra demokratisk præsidentopgør". Politiken. Hentet 2020-03-23.
  16. ^ Frandsen, Søren (2020-03-08). "Tidligere konkurrent støtter Joe Biden - og kører sig selv i stilling". TV2. Hentet 2020-03-23.
  17. ^ Wilkie, Christina (11. august 2020). "Joe Biden picks Sen. Kamala Harris to be his vice presidential running mate, making her the first black woman on a major ticket" (engelsk). CNBC. Hentet 11. august 2020.
  18. ^ Garrison, Joey; Morin, Rebecca (14. december 2020). "'Democracy prevailed': Joe Biden passes 270-vote threshold to win Electoral College" (amerikansk engelsk). USA Today. Hentet 30. december 2020.
  19. ^ url=https://www.br.de/nachrichten/deutschland-welt/joe-biden-tritt-als-praesidentschaftskandidat-zurueck,UJBYhjX |titel=USA: Biden tritt als Kandidat zurück - und unterstützt Harris |datum=2024-07-21 |sprache=de |abruf=2024-07-21}}
  20. ^ News, A. B. C. "Election 2024 updates: 'Let's go': Harris says she's ready to debate Trump". ABC News (engelsk). Hentet 2024-07-26.
  21. ^ "Harris sikret nok stemmer til å sikre presidentkandidatur" (bokmål). NRK. 2024-08-02. Hentet 2024-08-02.
  22. ^ "Kamala Harris offisielt valgt til Demokratenes presidentkandidat" (bokmål). NRK. 2024-08-06. Hentet 2024-08-06.
  23. ^ https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/amerikanske-medier-kamala-harris-vaelger-tim-walz-som-sin

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kamala_Harris&oldid=11897147"