Spring til indhold

Kasper Ejsing Olesen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kasper Ejsing Olesen
Kasper Ejsing Olesen 2018
borgmester i Kerteminde Kommune
Nuværende
Overtaget embede
1. januar 2018
ForegåendeHans Luunbjerg (V)
Personlige detaljer
Født7. oktober 1974 (50 år)
NationalitetDansk
Politisk partiSocialdemokraterne
Børn3 børn.
ProfessionPolitiker, Projektleder, skolelærer

Kasper Ejsing Olesen (født 7. oktober 1974[1] i Odense) er en dansk lærer og kommunalpolitiker, der siden 2018 har været borgmester i Kerteminde Kommune, valgt for Socialdemokratiet.

Olesen boede i Odense til han var ni år, hvorefter familien, forældrene Ole Ejsing Olesen og Bente Østerbye Olesen, flyttede til Birkende. Moderen er tidligere socialdemokratisk byrådsmedlem i Kerteminde.[2]

Kasper Ejsing Olesen blev i 2001 uddannet lærer ved Odense Lærerseminarium. Han har undervist på Hjalleseskolen og Langeskov Skole. Fra 2006 var han ved siden af jobbet som lærer også ansat i DBU som udviklingskonsulent. I 2011 startede han Plads Til Alle et samarbejde mellem Red Barnets lokalafdeling og Kerteminde Kommune. Plads Til Alle skal hjælpe/støtte børn og unge, der ikke er en del af gode fællesskaber ind i eller skabe sådanne fællesskaber. Plads Til Alle blev en så stor succes, at Red Barnet valgte at gøre det til et nationalt indsatsområde.[3]

Han har været borgmester i Kerteminde Kommune siden kommunalvalget i 2017 og overtog efter Hans Luunbjerg (V) fra 1. januar 2018.[1] [4]

Kasper Ejsing Olesen meldte sig ind i Socialdemokratiet i foråret 2013, og stillede op for partiet ved kommunalvalget i Kerteminde november 2013. Ved valget opnåede han 2. flest stemmer i Socialdemokratiet, kun overgået af borgmesterkandidaten og tidligere borgmester Palle Hansborg-Sørensen, og indtog posten som udvalgsformand for Børne- og Skoleudvalget.[5]

Ved kommunalvalget 16. november 2021 fik Socialdemokratiet det bedste valg i Kerteminde kommunes historie, og fik stemt 10 mandater ind i byrådet, og Olesen blev derved den første borgmester i den nuværende Kerteminde Kommune, som blev genvalgt.

  1. ^ a b "Borgmester Kasper Ejsing Olesen". Danske Kommuner / Borgmesterfakta. Hentet 2018-12-27.
  2. ^ Charlotte Pedersen (30. maj 2013). "Kasper Olesen går ind i politik". Fyens.dk. Hentet 3. juni 2024.
  3. ^ plads-til-alle-et-genialt-partnerskab.pdf (redbarnet.dk)
  4. ^ "Kerteminde Kommune". Danske Kommuner / Borgmesterfakta. Hentet 2018-12-27.
  5. ^ Kommunalvalg Kerteminde Kommune
Spire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.