Spring til indhold

Kategori:Ukrudtsplanter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sort Natskygge er et almindeligt ukrudt i velgødede marker.

De egentlige ukrudtsplanter er en forholdsvis kort række urteagtige arter, som erfaringsmæssigt følger med overalt, hvor jorden bliver dyrket. De udnytter den niche, der opstår, når vi afbryder den naturlige succession og forsøger at gennemtvinge, at jorden skal være dækket af en bestemt afgrøde. Ukrudtsarterne er pionerarter, som er tilpasset til at udnytte udækket, nøgen jord eller i hvert fald jord, som kun er sparsomt dækket af vegetation. De fleste ukrudtsplanter er faktisk særdeles succesfulde planter, da de på kort tid kan sprede og dække større arealer.

Når de bliver betragtet som skadelige, så skyldes det, at de kan konkurrere om vand, lys og næring med de ønskede nytteplanter som f.eks. kornplanter, prydplanter, krydderier eller krydderurter. En anden grund er, at de kan gøre nytteplanternes afgrøde ubrugelig, f.eks. ved at ukrudtet er giftigt for dyr eller mennesker. Desuden kan ukrudtet være hjemsted for plantesygdomme eller skadedyr, som senere vil angribe kulturplanterne.

I denne kategori findes henvisninger til de artikler, som beskriver ukrudtsplanterne.