Korsbenet

Korsbenets set forfra, facies pelvina. Muskelfæstninger angivet i rødt m. piriformis og m. iliacus
Illustration: Gray's Anatomy, 1918. (PD)

Mandligt bækken

Kvindeligt bækken

Korsbenet eller sacralbenet (latin: os sacrum) er en stor trekantet knogle i menneskeskelettet, som udgør en del af rygsøjlens (columna vertebralis) nedre afslutning og - med sin placering mellem de to hofteben (os coxae) – tillige bækkenets (pelvis) bagvæg.

Korsbenet er opbygget af fem sammenvoksede ryghvirvler (vertebrae) de såkaldte sacral-hvirvler (vertebrae sacrales, S1–5) som danner en tydelig søjle midt i knoglen. Tidligt i livet udgør knoglens laterale dele endnu fem par separate segmenter, som hos voksne individer vokser sammen. Hos enkelte individer er sammenvoksningen mellem sacralhvirvlerne mer fuldstændig kaudalt end kranielt (fremad/opad).

Korsbenet perforeres af fire par huller (foramina sacralia anterius/posterius) som er rettet lateralt og fremad, gennem hvilke de ventrale grene af spinalnerverne samt arterier passerer lateralt.
Knoglen er buet med den konkave side rettet ventralt och kaudalt (fremad/nedad). Ved at være rettet bagud giver korsbenet bedre plads i bækkenhulen (cavitas pelvis).

Korsbenet leder mod fire knogler: Femte lumbale diskus, højre henholdsvis venstre hofteben og halebenet (os coccygis). Kranielt leder korsbenets overflade (basis ossis sacri) mod den femte og sidste lændehvirvel (vertebrae lumbales).

Kilder

• Finn Bojsen-Møller m.fl. Bevægelsesapparatets anatomi, Munksgaard, ISBN 9788762809000

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.