Novozymes
Novozymes A/S | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab NASDAQ OMX: NZYM B |
Branche | Bioteknologi |
Grundlagt | 13. november 2000 |
Hovedsæde | Bagsværd, Danmark |
Nøglepersoner | Ester Baiget (Adm. direktør) Jørgen Buhl Rasmussen (Bestyrelsesformand) |
Produkter | Enzymer Mikroorganismer |
Regnskab | |
Omsætning | DKK 18 mia. (2022) |
Aktiver | DKK 28 mia. (2022) |
Organisation | |
Antal ansatte | 6.781 (2022) |
Ejer | Novo Holdings |
Moderselskab | Novo Holdings |
Datterselskaber | Novozymes (United States) Novozymes (Canada) |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
CVR-nummer | 10007127 |
OpenCorporates | dk/10007127 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Novozymes A/S var navnet på en dansk bioteknologisk virksomhed, der bedrev forskning i, udvikling og fremstilling af samt handel med primært bio-industrielle produkter, processer og ydelser, navnlig enzymer og mikroorganismer til industriel anvendelse. Efter fusion ultimo januar 2024 med Chr. Hansen hedder det nye selskab Novonesis.
Novozymes havde hovedkvarter i Bagsværd og beskæftigede ca. 6.400 medarbejdere[1] i 30 lande. Novozymes A/S’ B-aktier var noteret på Københavns Fondsbørs.
I 2015 blev Novozymes kåret til at være den virksomhed med de mest attraktive vilkår for forskere i hele verden i en undersøgelse af det videnskabelige tidsskrift Science.[2]
I december 2022 blev det offentliggjort, at Novozymes gennem en fusion overtager det danske børsnoterede selskab Chr. Hansen.[3] Fusionen afventede aktionærernes godkendelse; Novo Holdings var hovedaktionær i begge selskaber, og havde forinden accepteret fusionen.[4]
I december 2023 blev det nye navn for den kombinerede virksomhed offentliggjort. Kombinationen af Chr. Hansen og Novozymes kom til at hedde Novonesis.
Forretningsområder
[redigér | rediger kildetekst]Novozymes er en forskningstung virksomhed og investerede 14% af omsætningen i forskning og udvikling i 2010.[1]
Novozymes’ forretning er inddelt i tre områder: Enzymer til industriel anvendelse, mikroorganismer og biofarmaceutiske ingredienser. De tre områder tegner sig for henholdsvis 94%, 4% og 2% af omsætningen (2010).
Enzymer
[redigér | rediger kildetekst]Enzymer inddeles i følgende kategorier:
- Vaskemiddelenzymer. Til brug i vaskemidler og opvaskemidler.
- Tekniske enzymer. De vigtigste produkter i denne kategori er enzymer til stivelses-, tekstil- og bioethanol-industrierne samt enzymer til læder- og papirindustrierne og en række mindre industrier.
- Fødevareenzymer. Fødevareenzymer omfatter produkter til bageri-, bryg-, alkohol-, juice- og vinindustrierne samt andre fødevandreindustrier indenfor eksempelvis mejeri og olie.
- Foderenzymer. Omfatter enzymer til brug i produktion af dyrefoder.
Mikroorganismer
[redigér | rediger kildetekst]Novozymes har løsninger til blandt andet behandling og rensning af spildevand. Produkterne er baseret på naturligt forekommende mikroorganismer, som er biologiske alternativer til forskellige kemikalier.
Biofarmaceutiske ingredienser
[redigér | rediger kildetekst]Novozymes tilbyder mikrobiel gæring og oprensning af biologiske forbindelser til medicinal- og biotekvirksomheder. Virksomheden arbejder blandt andet med smitsomme sygdomme, monoklone antistoffer, immunteknologi og kontraktfremstilling.
Ejerskab
[redigér | rediger kildetekst]Novozymes' A-aktie-kapital ejes af holdingselskabet Novo Holdings A/S, der ejes af Novo Nordisk Fonden. Novo Holdings A/S ejer derudover 5.826.280 B-aktier, hvilket giver Novo Holdings A/S 25,5% af den samlede aktiekapital og 70,1% af stemmerne i Novozymes A/S.
Novozymes A/S' B-aktier er noteret på Københavns Fondsbørs og handles under forkortelsen NZYM B og ID-koden ISIN DK0010272129. B-aktierne er udstedt i enheder á 10 kr. (stykstørrelsen). Novozymes er medlem af OMXC20-indekset, der tæller de 20 mest omsatte aktier i København.
Hver A-aktie bærer retten til 100 stemmer på selskabets generalforsamling, hver B-aktie retten til 10 stemmer.
Tidslinje[5]
[redigér | rediger kildetekst]- 1925 Novo Terapeutisk Laboratorium grundlægges.
- 1941 Novo lancerer dets første enzym, trypsin. Enzymet blev udvundet af dyrs bugspytkirtler og brugt til at blødgøre læder.
- 1963 Alcalase® – Novos første vaskemiddelenzym fremstillet ved gæring.
- 1984 Maltogenase® til stivelsesindustrien lanceres. Verdens første enzym til industriel anvendelse fremstillet af genmodificerede organismer.
- 2000 Novo opdeles i tre selvstændige selskaber inden for Novo Gruppen: Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S og Novo Holdings A/S. Omsætning år 2000: 5.033 mio. DKK.
- 2001 Novozymes udvider sin forretningsstrategi til også at omfatte aktiviteter uden for enzymforretningen.
- 2003 Novozymes køber fem mindre virksomheder som grundlag for mikroorganismeforretningen.
- 2007 Novozymes etablerer en ny forretningsenhed (Biopharmaceuticals) baseret på opkøb af tre mindre virksomheder.
- 2010 Omsætning år 2010: 9.724 mio. DKK.
- 2019 Novozymes varsler, at 280-330 ansatte skal fyres.[6]
- 2024 Fusion med Chr. Hansen.
Referencer og fodnoter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "The Novozymes Report 2010". Arkiveret fra originalen 26. januar 2011. Hentet 21. januar 2011.
- ^ Forskerne har talt: Novozymes er verdens bedste arbejdsplads Arkiveret 10. december 2015 hos Wayback Machine. Jobfinder.dk. Hentet 9/12-2015
- ^ Stor dansk fusion på vej: Chr. Hansen og Novozymes vil rykke sammen, dr.dk, 12. december 2022
- ^ Pressemeddelelse om fusionen Arkiveret 12. december 2022 hos Wayback Machine, 12. december 2022
- ^ "Dansk Bioteknologis historie – de første 75 år – Biokemisk Forening". Arkiveret fra originalen 26. februar 2011. Hentet 24. september 2010.
- ^ Novozymes varsler stor fyringsrunde