Oakland Athletics
Oakland Athletics (også kendt som Oakland A's eller bare A's), er et baseballhold med base i Oakland. De har vundet World Series 9 gange og overgås dermed kun af New York Yankees (26 sejre) og St. Louis Cardinals (10 sejre) i antal sejre.
Athletics blev grundlagt i 1901 i Philadelphia under navnet Philadelphia A's. Mens A's var i Philadelphia vandt de 5 World Series; i 1910, 1911, 1913, 1929, og 1930. Alle disse mesterskaber blev vundet under træneren Connie Mack.
I 1955 flyttede holdet til Kansas City, men efter en række sæsoner med sløje resultater flyttede A's til Oakland i 1968. Her har de indtil videre vundet 4 World Series; i 1972, 1973, 1974 og senest i 1989. I 1989 slog de deres evige ærkerivaler San Francisco Giants med 4-0 i kampe.
I 2006 var Oakland Athletics lige ved at nå til World Series, men tabte i American League Championship Series til Detroit Tigers.
Oakland Athletics har ry for at finde undervurderede spillere og gøre dem til stjerner.[1] Når de så er blevet kendte, har A's for det meste ikke råd til at beholde spillerne, da de er en af de fattigere klubber i ligaen.[2] Deres stjernespillere kommer derfor tit til rige klubber som New York Yankees og Boston Red Sox.
A's spiller tiden på et gammelt stadion, O.Co Coliseum, som de deler med NFL-holdet Oakland Raiders. Planer om et nyt stadion har lidt skibbrud, så A. flytter indenfor få år ud af Oakland og Californien for at slå sig ned i Las Vegas-området i Nevada, en flytning som de øvrige MLB-hold enstemmigt har accepteret i november 2023.[3]
Kildehenvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Lewis, Michael (2003). Moneyball. W. W. Norton & Company. ISBN 0-393-32481-8.
- ^ "Salaries Database". USA Today. 2007. Hentet 2007-09-23.
- ^ Hawkins, Stephen; Blum, Ronald (November 16, 2023). "The Oakland Athletics' move to Las Vegas has been approved by MLB owners, AP sources says". APNews.com. Associated Press. Retrieved November 16, 2023.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Oakland Ahtletics' officielle hjemmeside Arkiveret 8. november 2014 hos Wayback Machine