Spring til indhold

Pave Julius 3.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Julius 3.
Iulius III
Julius 3. (maleri af Girolamo Sicciolante efter Sebastiano del Piombo, 1550-1600)
FødenavnGiovanni Maria Ciocchi del Monte
Født10. september 1487
Rom, Kirkestaten[1]
Valgt7. februar 1550
Død23. marts 1555 (67 år)
Rom, Kirkestaten
HvilestedVatikanets grotter Rediger på Wikidata
Forgænger
Paul 3.
Efterfølger
Marcellus 2.

Julius 3. (født 10. september 1487 som Giovanni Maria Ciocchi del Monte, død 23. marts 1555) var pave fra 1550 til sin død.

Giovanni del Monte var søn af en jurist. Ved hjælp af en farbror, der var kardinal, steg han gradvist op i kirkens hierarki. Pave Julius 2. gjorde ham til ærkebiskop, og Paul 3. gjorde ham til kardinal. Del Monte var pavelig legatTridentinerkoncilet i 1547, hvor han gik imod den tysk-romerske kejser Karl 5.s planer. Kejseren hadede hadede ham, men alligevel blev han valgt til pave i 1550.[2]

Som pave sluttede Julius 3. sig til kejserens politik og sammenkaldte på ny koncilet i Trient i 1551, men da Karl 5. måtte flygte for Moritz af Sachsen, sluttede Julius våbenstilstand med Frankrig og hævede koncilet i Trient. For at få England til at godkende pavens overherredømme efter Maria den Blodiges genindførelse af katolicismen tillod han den engelske adel at beholde det beslaglagte kirkegods.[2]

Julius 3. understøttede kunst og arkitektur, herunder opførelsen af Villa Giulia i Rom.[3] Imidlertid blev hans eftermæle i høj grad præget af hans skandaleombruste og langvarige forhold til en napolitansk gadedreng ved navn Innocenzo. Som 18-årig blev den unge mand af Julius udnævnt til kardinal og sat i spidsen for den pavelige forvaltning, hvilket han viste sig komplet uduelig til. Senere blev Innocenzo anklaget for mord og voldtægt og blev indespærret i et kloster.[4]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne pavebiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.