Spring til indhold

Shannen Doherty

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Shannen Doherty
Personlig information
Fulde navnShannen Maria Doherty
PseudonymShando Rediger på Wikidata
FødtShannen Maria Doherty Rediger på Wikidata
12. april 1971 Rediger på Wikidata
USAMemphis, Tennessee, USA
Død13. juli 2024 (53 år) Rediger på Wikidata
Malibu, Californien, USA Rediger på Wikidata
DødsårsagBrystkræft Rediger på Wikidata
NationalitetUSA Rediger på Wikidata
BopælUSAVentura County, Californien, USA
Politisk partiRepublikanske parti Rediger på Wikidata
ÆgtefælleAshley Hamilton (1995)
Rick Solomon (2004)
Kæreste(r)Julian McMahon (afsluttet)
Andrew Levitas (2004)
Uddannelses­stedLos Ángeles Baptist High School, Young Actors Space Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTv-skuespiller, filmskuespiller, selvbiograf, teaterskuespiller, instruktør, tv-tilrettelægger Rediger på Wikidata
RollerBrenda Walsh
Beverly Hills 90210
Prue Halliwell
Heksene fra Warren Manor
Nomineringer og priser
NomineringerYoung Artist Award (1983) Rediger på Wikidata
UdmærkelserBravo Otto (1992, 1994) Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Shannen Maria Doherty (født 12. april 1971, død 13. juli 2024[1]) var en amerikansk skuespiller og tv-instruktør, der var bedst kendt for rollerne som Brenda Walsh i Beverly Hills 90210 og Prue Halliwell i Heksene fra Warren Manor.

Doherty var datter af Rosa, skønhedssalonejer, og Tom Doherty, pantkonsulent. Doherty havde irsk-katolske aner, men blev opdraget som baptist. Doherty havde en ældre bror Sean. I 1978 flyttede familien til Los Angeles, hvor hun straks meddelte, at hun ønskede at blive skuespiller.

I et interview i december 2006 til bladet Glamour sagde hun: "Da jeg var ni, havde min mor udviklet en ulidelig hovedpine og måtte hospitalsindlægges – hun blev diagnosticeret med en hjerne-aneurisme. Hun kom over det, men erfaringerne var skrækindjagende. Det følgende år fik min far et massivt slagtilfælde. På et enkelt år var jeg tæt på at have mistet begge mine forældre. Jeg følte ikke, at mine klassekammerater kunne relatere til, hvad jeg skulle igennem, så jeg blev ret indelukket".

Succesen startede tidligt med gæstespots på tv-serier, herunder Voyagers! og Father Murphy. Da en castingmeddelelse blev annonceret i Hollywood vedrørende en fast rolle på den populære tv-serie Det Lille Hus på Prærien, slog hun til og vandt som 11-årig rollen som Jenny Wilder, delvis takket skuespiller og filmproducer Michael Landon, der havde set hendes medvirken i Fader Murphy (som Landon også producerede).

Doherty fik rollen som det ældste Witherspoonbarn, Kris, i tv-serien Our House, der kørte fra 1986 til 1988. Hun var efterfølgende med i en episode af Magnum, PI. Dohertys første store filmrolle var i filmen Heathers, der havde premiere i 1989. Hun var i fire år (1990-94) med i den Aaron Spellingproducerede tv-serie Beverly Hills 90210. Hendes afgang fra serien var efter sigende en anelse bitter. Rygter sagde, at Doherty opførte sig som en rigtig primadonna og skændtes med alt og alle, og det fik desværre en effekt på hendes fremtidige karriere, mest på roller til tv-film. Der var dog nogle lyspunkter, især som en af hovedrollerne i Kevin Smiths film Mallrats fra 1995.

I 1998 havde Spelling Doherty en rolle i en anden serie, nemlig rollen som Prue Halliwell, i serien Heksene fra Warren Manor, som den ældste af tre søstre, der opdager, at de er hekse. Doherty kom også til at instruere nogle episoder af serien. Hun forlod denne serie i 2001 efter tre år. Hun bad selv om at bryde sin kontrakt efter et skænderi med medskuespilleren Alyssa Milano. Selv om hun forlod serien længe inden seriens afslutning, ejede hun 5% af rettighederne til serien. Hun var også fast skuespiller på den mislykkede tv-serie North Shore, en tilbagevenden til hende primetime sæbeoperarødder.

I 2005 fik Doherty en rolle i den nye tv-komedieserie Love Inc., men sprang fra showet få måneder før showets debut. Doherty var på "Oxygen Network" med i sin egen serie, Breaking op med Shannen Doherty. I showet går hun rundt og gør det "beskidte arbejde" for medlemmer af offentligheden, herunder dropper kærester eller fortæller folk, hvad deres venner virkelig mener om dem.

Doherty var også med i den britiske sitcom Bo! in the USA, et program om hjernebarnet Leigh Francis. I showet, hvor hun spiller sig selv, chikaneres hun af Avid Merrion (Francis), der hævder, at de er kærester. Showet blev sendt i oktober 2006 på den britiske Channel 4, hvor hun var med i flere episoder. Det blev bebudet, at hun ville være med i to tv-projekter i 2007. Den første var forsøgsserien Kiss Me Deadly: A Jacob Keane Assignment på "here!"-nettet, og den næste var højtidsfilmen Christmas Caper for "ABC Family".

Doherty havde et produktionsfirma, kaldet "No Apologies", hvor hun lavede et tv-drama om sig selv.

Doherty blev i 2001 idømt enten 10 dages fængsel eller 20 dages samfundstjeneste, 3 års prøvetid og en bøde på $1500 for spirituskørsel. [2]

I løbet af tiden på Heksene fra Warren Manor, havde hun et kort forhold til den australskfødte skuespiller Julian McMahon, der spillede den halvmenneskelige dæmon Cole Turner.

Doherty var en kort tid gift med Ashley Hamilton, søn af George Hamilton. Hun var også gift med Rick Solomon, der er kendt for et lækket sex-videobånd med hans daværende kæreste, Paris Hilton, og for at have været gift med Pamela Anderson.

Hun døde 13. juli 2024 efter flere års sygdomsforløb med kræft.[3]

  • Hun var allergisk overfor uld og chokolade.
  • Hun deler fødselsdag med skuespilleren Nicholas Brendon.
  • Var 1.60 m høj.
  • Doherty var en kæmpefan af tv-serien 24 Timer og på 4. sæsonens DVD-sæt, gav hun kommentarer til afsnittet 3:00 PM – 4:00 AM, sammen med episodeforfatteren Evan Katz.
  • Boede på en hestefarm i Ventura County i Californien, med 4 heste og 3 hunde.
År Titel Rolle Bemærkninger
1981 Father Murphy Drusilla Tv-serie
1982 Night Shift Bluebird
The Phoenix Lille pige Tv-serie
The Secret of NIMH Teresa Stemme
Voyagers! Betty Parris Tv-serie
1982-1983 Det Lille Hus på Prærien Jenny Wilder Tv-serie
1983 Det Lille Hus: Look Back To Yesterday Jenny Wilder Tv-serie
Magnum, P.I. Ima Platt Tv-serie
1984 Airwolf Phoebe Danner Tv-serie
Det Lille Hus: Bless All The Dear Children Jenny Wilder Tv-serie
Det Lille Hus: The Last Farewell Jenny Wilder Tv-serie
1985 Girls Just Want To Have Fun Maggie Malene
Highway to Heaven Shelley Fowler Tv-serie
Robert Kennedy & His Times Kathleen Kennedy Miniserie
The Other Lover Alson Fielding Tv-film
1986 Out Laws Ung pige
1986-1988 Our House Kris Witherspoon Tv-serie
1989 21 Jump Street Janine Tv-serie
Heathers Heather Duke
1990 Life Goes On Ginny Green Tv-serie
1990-1994 Beverly Hills, 90210 Brenda Walsh Tv-serie
1991 Forever Young Festpige Tv-serie
1992 Freeze Frame Lindsay Scott Tv-film
Obsessed Lorie Brindel Tv-film
The Secret Of Lost Creek Jennie Fogel Tv-serie
1993 Saturday Night Live Vært
1994 A Burning Passion: The Margaret Mitchell Story Margaret Tv-film
Jailbreakers Angel Norton Tv-film
Almost Dead Doktor Katherine Roshak
Blindfold: Acts Of Obsession Madeleine Dalton Tv-film
1995 Mallrats Rene Mosier
1996 Gone In The Night Cindi Dowaliby Tv-film
1997 Friends 'Til The End Heather Romley Tv-film
Sleeping with the Devil Rebecca Dubrovich Tv-film
The Ticket CeeCee Reicker Tv-film
Nowhere Valley Chick #2
1998-2001 Heksene fra Warren Manor Prue Halliwell Tv-serie
1999 Striking Poses Gage Sullivan
2000 Satan's School For Girls Beth Hammersmith
Karen Oxford
Tv-film
2001 Jay and Silent Bob Strike Back Sig selv
Another Day Kate Tv-film
Gary & Mike Breeze Stemme
2002 Hell on Heels: The Battle Of Mary Kay Lexi Wilcox Tv-film
2003 Nightlight Celeste Tv-film
2003-2004 Scare Tactics Vært Tv-serie
2004 Glitterati Jamie Fields
2005 Category 7: The End of the World Faith Clavell Tv-film
Love, inc. Denise Johnson Prøve-serie
North Shore Alexandra Hudson Tv-show
2006 Bo In The USA Sig selv Channel 4 komedieshow
Breaking Up with Shannen Doherty Vært Eget tv-show
The View Medvært 31. juli & 1. august ABC talk-show
2007 Christmas Caper Kate Dove ABC Family tv-film
2008 Kiss Me Deadly Marta ABC Family tv-film
High Chaparall Sig selv
90210 Brenda Walsh

Saturn Award:

TV Land Awards:

Young Artist Awards:

  • 1983: Nomineret: "Best Young Actress, Guest on a Series" for: Father Murphy
    Nomineret: "Best Young Actress in a Drama Series" for: Det Lille Hus på Prærien
  • 1984: Nomineret: "Best Young Actress in a Drama Series" for: Det Lille Hus på Prærien
  • 1985: Nomineret: "Best Young Actress – Guest in a Television Series" for: Airwolf
  • 1987: Nomineret: "Exceptional Performance By a Young Actress in a New Television, Comedy or Drama Series" for: Our House
  • 1988: Nomineret: "Best Young Actress Starring in a Television Drama Series" for: Our House
  • 1991: Nomineret: "Best Young Actress Starring in a New Television Series" for: Beverly Hills, 90210
  • 1992: Nomineret: "Best Young Actress Starring in a Television Series" for: Beverly Hills, 90210

Litteratur / Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Shannen Doherty, 'Beverly Hills 90210' and 'Charmed' Star, Dies at 53". variety.com (engelsk).
  2. ^ Shannen Doherty bio
  3. ^ Theilgaard, Claes (14. juli 2024). "Beverly Hills-stjernen Shannen Doherty er død". Underholdning. BT. Hentet 14. juli 2024.
[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til: