Spring til indhold

Tørsbøl

Koordinater: 54°54′50″N 9°29′26″Ø / 54.91389°N 9.49056°Ø / 54.91389; 9.49056
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tørsbøl
Klubhuset i Tørsbøl Mindesten Padborg-Tørsbøl
Tørsbøl Station
Tørsbøl Station
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneSønderborg Kommune
SognKværs Sogn
Postnr.6300 Gråsten
Demografi
Tørsbøl by256[1] (2024)
Kommunen74.233[1] (2024)
 - Areal496,57 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.sonderborg.dk
Oversigtskort
Tørsbøl ligger i Region Syddanmark
Tørsbøl
Tørsbøl
Tørsbøls beliggenhed 54°54′50″N 9°29′26″Ø / 54.91389°N 9.49056°Ø / 54.91389; 9.49056

Tørsbøl er en by i Sønderjylland med 256 indbyggere (2024)[1], beliggende 2 km syd for Kværs, 16 km nordøst for Padborg, 8 km vest for Gråsten og 24 km vest for Sønderborg. Byen hører til Sønderborg Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Tørsbøl hører til Kværs Sogn. Kværs Kirke ligger i Kværs.

Landsbyrådet for Kværs, Tørsbøl og Snur-om står for udlån af en 9-personers bus og en personbil, som kommunen i en forsøgsperiode har stillet til rådighed for områdets beboere.

Kværs/Tørsbøl Ungdoms- og Idrætsforening (KTUIF) er fælles for de to byer, men i Tørsbøl findes kun et klubhus og en boldbane, mens idrætshal ligesom skole, kro og børnehave ligger i Kværs.

Tørsbøl fik i 1901 jernbanestationSønderborgbanen. Den var en "gaffelbane", og Tørsbøl var knudepunktet hvor banen delte sig i hovedstrækningen mod syd til Padborg og sidebanen mod vest til Tinglev. Efter Genforeningen i 1920 blev banen til Tinglev hovedstrækningen, og Tørsbøl-Padborg-banen blev nedlagt i 1932. Tørsbøl fortsatte som almindelig station på Sønderborgbanen, men blev i 1969 nedrykket til trinbræt, og fra 1974 standsede togene ikke længere her.

Stationsbygningen er bevaret på Søndertoft 66, og i krattet ved stationen findes en mindesten for den nedlagte bane til Padborg.

Børnegården

[redigér | rediger kildetekst]

Børnegården Kværs-Tørsbøl har tidligere holdt til i Tørsbøls gamle skole, hvor der også var en lille gymnastiksal. Men Børnegården lukkede i 2009 for at blive en del af Kværs Multiunivers.[2]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Munkebro, Ejner (19. juni 2009). "I Tørsbøl er de klar til at rejse”. JydskeVestkysten (jv.dk) – betalingsside

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]