Jaroslavl
Jaroslavl (russisk: Ярославль, tr. Jaroslavl) er en by i Jaroslavl oblast i Den Russiske Føderation. Jaroslav er administrativt center i oblasten, og har 570.824 (2023) indbyggere. Byens areal er 205 km².[3] Jaroslavl har det tredje højeste indbyggertal i det Centrale føderale distrikt. Byen er et transportcenter for vej- og jernbanetransport ligesom byen har flodhavn og lufthavn.
| Jaroslavl Ярославль  | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 | |||||
| Overblik | |||||
| Land |  Rusland | ||||
| Borgmester (fra 2017)[1] | Sleptsov Vitalevitj | ||||
| Føderalt distrikt | Centrale | ||||
| Økonomisk region | Centrale | ||||
| Oblast | Jaroslavl | ||||
| Grundlagt | 1010 [2] Første omtale: 1071 | ||||
| Postnr. | 150000–150066 | ||||
| Telefonkode | 4852 | ||||
| UN/LOCODE | RUIAR | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere | 570.824 (2023) | ||||
| - Areal | 206 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 2.774 pr. km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC+3 (MSK) | ||||
| Højde m.o.h. | 100 m | ||||
| Hjemmeside | city-yaroslavl.ru | ||||
| Oversigtskort | |||||
_-_Yaroslavl_Oblast.svg) | |||||
  Jaroslavl Jaroslavls beliggenhed i Jaroslavl oblast 57°37′N 39°51′Ø / 57.617°N 39.850°Ø | |||||
| UNESCO Verdensarvsområde Jaroslavls historiske centrum | |
|---|---|
 Epifanie Kirke i Jaroslav | |
| Land | Rusland |
| Type | Kulturel |
| Kriterium | ii, iv |
| Reference | 1170 |
| Region | Europa |
| Indskrevet | 2005 (29. session) |
Geografi
redigérJaroslavl ligger i den centrale del af den Østeuropæiske Slette (mere præcist i Jaroslavl-Kostroma-sænkningen) på begge bredder af floden Volga ved sammenløbet med floden Kotorosl; 282 km nord-øst for Moskva. Byen har et areal på 205.37 km².[3] Den gennemsnitlige højde af byens centrum er 100 moh.
Klima
redigérJaroslavl og omgivelserne har tempereret fastlandsklima, med kolde, snedækkede og tørre vintre og moderate varme somre.
Vinteren omkring Jaroslavl begynder i starten af november og varer cirka fem måneder. Den koldeste måned på året er januar med en gennemsnits temperatur på -8,2 °C; ofte er temperaturer under -20 °C, i særlige tilfælde, senest i marts 2006, kan der være ned til -35 - -40 °C. Til tider kan der også være tøvejr i januar, som i 1932, hvor tøvejret varede i 17 dage.
Typisk for sommeren i Jaroslavl er den relativt store mængde af nedbør, som når sit højdepunkt i juli, der er den varmeste måned på året med en gennemsnitlig dagtemperatur på 23,3 °C og lejlighedsvis over 30 °C. Fra september indledes det to måneder lange efterår, som har relativ høj luftfugtighed, et lille antal solskinsdage og hastigt faldende temperaturer, første nattefrost kan forekomme i august. Den gennemsnitlige årlige nedbør i byen er 591 mm. Juli måned har mest nedbør med 84 mm, mens februar og marts er de tørreste måneder.
Historie
redigérNær på Jaroslavl ved Timerjov på bredden af floden Kotorosl opstod en slavisk-skandinavisk bosættelse omkring 800-tallet, hvor der bl.a. er udgravet 472 gravhøje.[4]
Det menes, at byen Jaroslavl blev grundlagt i 1010, da som en forpost i Fyrstendømmet Rostov, men er ikke nævnt i historiebøgerne før en hungersnød, der brød ud i 1071.[5] Byen har fået sit navn efter grundlæggeren af "Jaroslav den vise". Jaroslavls kloster, der blev grundlagt i 1100-tallet, er Ruslands ældste.[6] I 1218 blev byen hovedstad i det Jarosvlaviske fyrstedømme. Jaroslavl blev i 1463 en del af storfyrstendømmet Moskva. I løbet af 1600-tallet var Jaroslavl den næststørste by i Rusland, hvilket førte til byen blev hovedstad i en periode på grund af Polsk invasion af Moskva.
Under den russiske revolution i 1918 ødelagdes store dele af den gamle by under et hvidt angreb på byen. 1924 oprettet et bibliotek og uddannelsesinstitutioner i byen.
I 1920 indledtes opførelsen af "Stor Jaroslav", en femdobling af byen, nye gader blev anlagt, og et omfattende byggeri af lejligheder og produktionsfaciliteter indledtes. I 1921 blev sporvognene restaureret, i 1922 blev den centrale del af byen kloakeret, i 1924 installeredes et nyt telefonsystem, i 1925 blev den første telefonboks opstillet. Ved midten af 1920'erne havde byen mere end 100.000 indbyggere. I 1923 blev Jaroslavl provinsielle Hovedbibliotek grundlagt på grundlag af Pusjkin biblioteket. I 1924 blev alle museer i byen sammensluttet i Jaroslavl regionale Statsmuseum. I 1929 var de største virksomheder i Jaroslavl: "Røde perekop" (russisk: Красный Перекоп), "Det røde fyrtårn" (russisk: Красный маяк), "Arbejderklassens sejr" (russisk: Победа рабочих) og "De frie arbejdere" (russisk: Свободный труд), der ud over var der skomagerier, garverier, møller, samt fabrikken, der havde tilhørt Westinghouse, som producerede bremser.
I 1936 blev en ny udviklingsplan vedtaget, der indbefattede omdannelsen af byens centrum, nye gader, bebyggelse af havnefronten, anlæggelse af industrikvarterer i den nordlige og sydlige udkant af byen. I november 1926 åbnedes den første fase af Lyapinskaya elværk, der skabte grundlag for videreudvikling af industrien i byen. I den første fem årsplan (1928-1933) begyndte opførelsen Rezinokombinata, en fabrik, der producrede syntetisk gummi og et skibsværft. Rezinokombinata, der stod færdigt i 1932, var verdens første anlæg til produktion af syntetisk gummi. Det syntetiske gummi blev benyttet i Jaroslavl dækfabrik, der var verdens første masseproduktion af dæk på grundlag af syntetisk gummi. I begyndelsen af 1940'erne leverede fabrik omkring 80% af dækkene til køretøjer i Sovjetunionen. I marts 1933 blev første etape af Jaroslavl gummi-asbest-anlæg sat i drift.
I 1929 blev Jaroslavl guvernement afskaffet, men i 1936 blev Jaroslav by igen administrativt center, da Jaroslavl oblast blev dannet.
Anden verdenskrig
redigérUnder Anden Verdenskrig kæmpede mere end en halv million indbyggere fra Jaroslavl oblast ved fronten, mere end 200.000 blev dræbt eller savnedes. Da Nazityskland i det sene efterår 1941 stod mindre end 50 kilometer fra oblasten, blev byen udsat for tyske flyangreb. Fra de første måneder af krigen blev industrien i Jaroslavl omstillet til militær produktion, og spillede en vigtig rolle i at levere basale fornødenheder til forsvarssektoren.[7]
Jaroslavl var aktivt involveret i genopbygningen af økonomien. Produktionen blev øget på en række af de gamle fabrikker. I 1958 blev Jaroslavl automobilfabrik til Jaroslavl motorfabrik, der blev den vigtigste leverandør af dieselmotorer til biler i landet. I 1961 åbner Novoyaroslavsky raffinaderiet. I 1962 blev en ny bro over Kotorosl indviet, i 1965 oktober blev en ny bro over Volga indviet, i 1980'erne blev yderligere en bro over Kotorosl indviet, i 2000'erne blev den seneste bro over floden Volga indviet.
I 1944 åbnede Jaroslavls militære infanteriskole og Jaroslavskijs medicinske institut (nu Jaroslavl medicinske statsakademi). I 1951 åbnedes Jaroslavls militære tekniske skole for luftforsvarstropper. I 1944 åbnedes gummiindustriens teknologiske institut. I 1962 åbnedes Jaroslavl teaterskole. I 1969 genåbnedes Jaroslavls statsuniversitet. I 1985 åbnede Jaroslavl bymuseum.
I 2010 fejrede byen tusindsårsjubilæum.
Flystyrtet i Jaroslavl 2011
redigérDen 7. september 2011 omkom næsten hele spillertruppen fra ishockeyholdet Lokomotiv Jaroslavl i et flystyrt udenfor Jaroslavl. I alt mistede 43 mennesker livet ved ulykken. Den eneste overlevende var højrevingen Alexander Galimov, der døde den 12. september 2011.
Demografi
redigérFolketællingen i 2010 viste en samlet befolkning på 591.486 indbyggere,[8] hvilket gav Jaroslavl en 23. plads blandt de største byer i Rusland. Byens befolkning består næsten udelukkende af etniske russere, de fleste af indbyggerne er medlem af den russisk-ortodokse kirke. Andre etniske grupper og religiøse trosretninger spiller en mindre rolle i Jaroslavl, alligevel er der en moske i byen,[9] der blev bygget i 1914 på initiativ af tatar-samfundet i byen, og en jødisk synagoge.[10]
Historisk udvikling
redigér| Demografisk udvikling af Jaroslavl mellem 1811 og 2016 | ||||||||||||
| år | 1811 | 1840 | 1863 | 1897* | 1914 | 1923 | 1926* | 1939* | 1959* | 1970* | 1979* | 1989* |
| befolkning | 23.800 | 34.900 | 27.700 | 71.616 | 111.200 | 91.000 | 112.200 | 299.359 | 407.071 | 517.314 | 596.951 | 632.991 |
| år | 1992 | 1996 | 1998 | 2000 | 2002* | 2004 | 2006 | 2008 | 2010* | 2012 | 2014 | 2016 |
| befolkning | 636.900 | 627.500 | 623.300 | 616.700 | 613.088 | 608.300 | 603.700 | 605.200 | 591.486 | 595.155 | 602.400 | 606.703 |
* Note: Folketælling
Administrativ inddeling
redigérJaroslavl er inddelt i seks administrative distrikter (rajoner) med en befolkning på mellem 60.000 og 170.000. Fem rajoner er beliggende på højre bred af Volga, mens Zavolzjskij rajon ligger på venstre bred af floden.
| Rajon | Russisk navn | Indbyggertal (anslået 2016) |
Jaroslavls rajoner |
|---|---|---|---|
| Dzerzjinskij rajon Lysgrøn |
Дзержинский район | 167.624 | 
|
| Zavolzjskij rajon Mørkgrøn |
Заволжский район | 119.921 | |
| Kirovskij rajon Gul |
Кировский район | 55.776 | |
| Krasnoperekopskij rajon Lysrød |
Красноперекопский район | 69.286 | |
| Leninskij rajon Mørkrød |
Ленинский район | 61.517 | |
| Frunzenskij rajon Vissengrøn |
Фрунзенский район | 132.579 |
Økonomi
redigérDe vigtigste industrigrene i Jaroslavl er maskinindustri, skibsbygning, elektronik, kemisk industri og petrokemisk industri samt let- og tekstilindustri. Der produceres blandt andet bildæk og andre gummiprodukter, gummi, dieselmotorer, lak og maling, byggematerialer, sko, bøger og fødevarer i byen.
Transport
redigérJaroslavl ligger i skæringspunktet mellem flere større veje, jernbaner og vandveje. Det er en stor flodhavn på Volga.
Byen har et veludviklet netværk af offentlig transport: busser, trolleybusser og sporvogne. Tunosjna Lufthavn ligger omkring 10 km øst for byen.
Der er en jernbanebro og to vejbroer over Volga i byen. Den anden vejbro blev sat i drift i oktober 2006.
Der er to store banegårde for passagerer: Jaroslavl-Glavnij og Jaroslavl-Moskovskij. Elektriske tog går til Danilov, Rostov, Alexandrov, Nerekhta og Kostroma. Dieseldrevne tog går til Rybinsk og Ivanovo. Mange langdistancetog passerer igennem Jaroslavl.
Seværdigheder
redigérPå trods virkningerne af den russiske borgerkrig og en række luftangreb under Anden Verdenskrig, har byen Jaroslavl bevaret en stor del af 1500-, 1600- og 1700-tallets bymæssige bebyggelse. De historiske bygninger gør byen til et monument over den arkitektoniske udvikling i Det Russiske Kejserrige. Centralt i byen, der dækker et areal på omkring 600 ha, er der omkring 140 føderalt beskyttede arkitektoniske monumenter[11] og Jaroslavl er en af de vigtigste byer i Den Gyldne Ring. Eliaskirkens freskomalerier og hvælvinger udgør i sig selv et museum. Siden 2005 er disse bygninger, sammen med Spasskij Preobrazhenskij-Klosteret, optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.[12] Ud over det centrale Jaroslavl er der en række bygninger af arkitektonisk værdi beliggende uden for byens centrum.
Venskabsbyer
redigérJaroslavl er venskabsby med følgende byer:[13]
Personer fra Jaroslavl
redigér- Artjom Anisimov - russisk ishockeyspiller
- Aleksandr Galimov - russisk ishockeyspiller
- Jelena Grosjeva - russisk gymnast
- Andrej Khomutov - sovjetisk/russisk ishockeyspiller
- Mikhail Kuzmin - russisk digter, musiker og forfatter
- Aleksandr Ljapunov - russisk matematiker og fysiker
- Sergej Ljapunov - russisk komponist og pianist
- Jurij Ljubimov - russisk skuespiller
- Aleksandr Petrov - russisk Oscar-vindende animator
- Ljudmila Postnova - russisk håndboldspiller
- Leonid Sobino - russisk operasanger
- Vladimir Tarasenko - russisk ishockeyspiller
- Maksim Tarasov - sovjetisk/russisk stangspringer
- Aleksandr Vasjunov - russisk ishockeyspiller
- Fjodor Volkov - russisk skuespiller og grundlægger af russisk teater
Kendte æresborgere
redigérNoter
redigér- ^ Jaroslavls officielle hjemmeside: МЭР ГОРОДА, hentet 15. marts 2017 (russisk)
(dansk: ~ Borgmester) - ^ Jaroslavls officielle hjemmeside: ИСТОРИЯ ГОРОДА Arkiveret 7. april 2017 hos Wayback Machine, hentet 15. marts 2017 (russisk)
(dansk: Byens historie) - ^ a b Borgmesterkontoret i Jaroslavl, Institut for social og økonomisk udvikling af byen: Det samlede areal af byen, side 212 Arkiveret 5. februar 2015 hos Wayback Machine, hentet 5. februar 2015, (russisk)
- ^ Русь в IX—X веках: археологическая панорама. М.;Вологда. 2012. С. 179—181.
- ^ Мой Город (tr. Moj gorod, dansk: ~ Min by): Народная энциклопедия городов и регионов России, hentet 23. januar 2015 (russisk)
- ^ Carlquist, Gunnar, red. (1933). Svensk uppslagsbok. Bd 14. Malmö: Svensk Uppslagsbok AB. s. 370.
- ^ Ю.Ю. Иерусалимский, А.В. Лебедев. "Ярославская область в годы Великой Отечественной войны 1941–1945 гг". // Современная наука: Актуальные проблемы теории и практики. Серия «Гуманитарные науки», № 4-5, 2012. Arkiveret fra originalen 2. juli 2013. Hentet 2013-06-27.
{{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter:|datepublished=(hjælp) - ^ Russiske Føderale Statistikservice (2011): All-russiske folketælling 2010, vol. 1 Arkiveret 15. marts 2013 hos Wayback Machine, hentet 15. marts 2017 (russisk)
- ^ russian-mosques.com Arkiveret 17. maj 2020 hos Wayback Machine (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Kort beskrivelse af det jødiske samfund i Jaroslavl Arkiveret 11. januar 2012 hos Wayback Machine, hentet 15. marts 2017 (russisk)
- ^ Rossiyskaya Gazeta, 31 August 2005. Rg.ru.
- ^ Unesco: http://whc.unesco.org/en/list/1170 Historical Centre of the City of Yaroslavl, hentet 23. januar 2016 (engelsk)
- ^ Jaroslavls officielle hjemmeside: Om venskabsbyer Arkiveret 12. september 2017 hos Wayback Machine (russisk), hentet 15. marts 2017
