Linje E
E | |
---|---|
Overblik | |
Type | S-togs-linje |
System | S-tog |
Lokalitet | Storkøbenhavn |
Endestationer | Holte Køge |
Antal stationer | 27 |
Drift | |
Åbnet | 26. maj 1968 |
Ejer(e) | Banedanmark |
Operatør(er) | DSB |
Karakter | Pendlertog |
Rullende materiel | Litra SA og SE |
Teknisk | |
Strækningslængde | 57,9 km |
Antal spor | 2 |
Sporvidde | 1.435 mm |
Elektrificering | Ja |
Strækningshastighed | 120 km/t |
Linje E er en s-togs-linje, som kører mellem Holte Station og Køge Station via København H. Linjen kører kun i dagtimerne mandag-fredag med 10 minutters drift. Der køres uden stop mellem København Syd Station og Ishøj Station. Om aftenen og i weekenden erstattes den af linje A med stop ved alle stationer.
Linjen oprettedes 26. maj 1968.[1] Fra starten blev den suppleret af linje Ex i myldretiden,[1] der dog blev indlemmet i linje Cx allerede i 1972.[2] I 1983 oprettedes en ny linje Ex, der kørte frem til 2007.
Linje E var oprindeligt farvet brun på linjekortet, men blev i 1979 ændret til den nuværende lilla farve.
Stationer på linje E
[redigér | rediger kildetekst]Linje E har følgende stationer på linjen, taget i rækkefølgen fra Holte Station til Køge Station. Der køres uden stop Ny Ellebjerg - Ishøj.
- Holte Station
- Virum Station
- Sorgenfri Station
- Lyngby Station
- Jægersborg Station
- Gentofte Station
- Bernstorffsvej Station
- Hellerup Station
- Svanemøllen Station
- Nordhavn Station
- Østerport Station
- Nørreport Station
- Vesterport Station
- København H
- Dybbølsbro Station
- Sydhavn Station
- Sjælør Station
- København Syd Station
- Ishøj Station
- Hundige Station
- Greve Station
- Karlslunde Station
- Solrød Strand Station
- Jersie Station
- Køge Nord Station
- Ølby Station
- Køge Station
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Linje E blev oprettet 26. maj 1968 mellem København H og Hillerød, da Nordbanen blev elektrificeret mellem Holte og Hillerød. Linjen afløste de persontog, der hidtil havde kørt mellem København H og Hillerød og kørte ligesom dem uden stop mellem Østerport og Holte men stoppede dog modsat persontogene også på Vesterport ligesom de øvrige S-tog.[1] Linjen erstattede også et antal lokaltog mellem Holte og Hillerød. Til gengæld forsvandt de direkte forbindelser fra København til Hundested, Tisvildeleje og Gilleleje i weekenderne.
Fra starten skilte den nye linje sig noget ud fra de øvrige S-banelinjer. Der havde været en vis kritik af, at S-togene ville bringe flere tilflyttere til Nordsjælland, og for at imødegå de sædvanlige associationer med S-tog besluttede man derfor ikke at kalde dem sådan nord for Holte men talte om en elektrificeret strækning. De traditionelle neonskilte med vingehjul ved stationerne blev deruden udført uden det karakteristiske S i midten, men ellers var forskellen illusorisk. Mere betydning havde det til gengæld, at der ligesom i persontogene var en vogn med 1. klasse i hvert tog, hvor S-togene ellers udelukkende havde 2. klasse. Det viste sig imidlertid hurtigt, at der kun var få passagerer på den fine klasse udenfor myldretiden. Desuden var det et problem, at vognene kun kunne bruges i trafikken til Hillerød, og at linjen derfor ikke kunne forlænges til Vestegnen, hvor der ellers netop var brug for ekstra kapacitet.
1. oktober 1972 løste man problemerne ved en reform af linjenettet. 1. klasse blev afskaffet, Nordbanen blev normal S-bane, og linje E blev forlænget ad den nuværende Høje Taastrup-banen til Taastrup mandag-lørdag til supplering af linje B.[2] Året efter indtraf en energikrise imidlertid, og linje E var blandt dem, der måtte holde for. Nu kørtes der kun til Taastrup mandag-fredag og kun i dagtimerne, mens der om aftenen og i weekenderne endtes på København H.[3]
En ny reform af linjenettet fulgte 30. september 1979, da Køge Bugt-banen blev forlænget fra Hundige til Solrød Strand. Man begyndte nu at tale om regionale S-togslinjer som betegnelse for de linjer, der kørte længst ud. Linje E blev den første og i praksis også eneste rene sådanne regionale linje, da den omlagdes netop til Solrød Strand. Der kørtes uden stop mellem Hundige og København H og som hidtil mellem Østerport og Holte. Det var dog kun i dagtimerne mandag-fredag, at passagererne langs Køge Bugt fik glæde af linjen, for i den øvrige driftstid endtes stadig på København H, mens linje A så til gengæld forlængedes til Solrød Strand.[4][5] Den fjerde og sidste etape til Køge åbnede 25. september 1983, hvorefter linje E kom til at køre dertil i hele driftstiden, mens linje A afkortedes til Hundige.[6] Ved samme lejlighed fik linje E desuden stop på Sjælør.[7]
Nok en reform af linjenettet fulgte 28. maj 1989, hvor den primære linje til Hillerød blev linje A. Linje E blev til gengæld afkortet til Hellerup, idet linjen dog fremdeles fortsatte til Hillerød i myldretiden.[8] Ved samme lejlighed fik linjen også stop på Ishøj, Nordhavn og Svanemøllen,[8] mens et yderligere stop kom til 29. september 1991, da Lyngby også blev betjent af linje E.[9] Fra 26. september 1993 kørtes til Hillerød i dagtimerne mandag-lørdag, mens Hellerup stadig var endestation resten af driftstiden.[10] Udvidelsen af driften skete blandt andet fordi, betjeningen af strækningen Holte-Hillerød var dårlig i forhold til passagertallene mellem myldretiderne. Desuden gav det bedre forbindelser til Lille Nord, Gribskovbanen og en række buslinjer.[11] Driften ændredes igen 8. januar 2005, så der fortsattes til Lyngby udenfor dagtimerne på hverdage.[12][13] På Køge Bugt-banen kom der ekstra stop til på Friheden 15. september 2002 for at give forbindelse til linje 200S[14] og på den nye station Ny Ellebjerg 6. januar 2007.[15]
23. september 2007 fandt en ny reform af linjenettet sted, der blandt andet medførte at linje E nu fik 10 minutters drift i dagtimerne mod som hidtil 20 minutters drift i hele driftstiden. Samtidig kørtes nu hele vejen fra Køge til Hillerød i hele driftstiden og uden stop mellem Ishøj og Ny Ellebjerg, Hellerup og Lyngby og Lyngby og Holte.[16][17] 11. december 2011 fik linjen atter stop på Friheden, hvor der var forholdsvis mange passagerer.[18] En større ændring kom til 9. december 2012, hvorefter linje E ikke længere kører i weekenderne. I stedet forlængedes linje A til Køge og linje B til Hillerød.[19]
Ændringer på Nordbanen
[redigér | rediger kildetekst]Ved køreplansskiftet 15. december 2014 blev linjen på ny ændret. Baggrunden var indførelsen af et nyt signalsystem, der i første omgang etableres på Nordbanen mellem Jægersborg og Hillerød, og i den forbindelse ønskede man at samle de tog, der er forberedt på det nye system på en strækning. For linje E's vedkommende betød det, at den forkortedes til Holte og fik stop ved alle stationer på Nordbanen, idet den som hidtil kørte uden stop Ishøj - Friheden og Friheden - Ny Ellebjerg. Kørslen til Hillerød blev overtaget af linje A, der desuden stoppede ved alle stationer på Nordbanen i weekenderne.[20]
30. januar 2017 vendte man i store træk tilbage til forholdene indtil 2014. Linje E blev atter forlænget til Hillerød med kørsel uden stop mellem Hellerup og Jægersborg og Lyngby og Holte. Til gengæld kører linjen derefter kun i dagtimerne mandag-fredag. Om aftenen og i weekenden erstattes den af linje A til Køge, mens linje B, der har overtaget kørslen til Holte, tilsvarende fortsætter til Hillerød i de nævnte tidsrum. Begge linjer stopper ved alle stationer.[21][22] Ved køreplansskiftet 10. december 2018 blev der på ny byttet rundt på linje A, B og E ligesom i 2014. Resultatet var at linje E igen fik endestation i Holte og kom til at stoppe ved alle stationer på Nordbanen. På Køge Bugt-banen bortfaldt stoppet i Friheden, så linjen kom til at køre uden stop mellem Ishøj og Ny Ellebjerg.[23][24] Til gengæld fik den stop på den nye Køge Nord Station, da denne åbnede for driften 1. juni 2019.[25]
Fra 24. juni til 14. oktober 2019 var trafikken gennem Lyngby ændret i dagtimerne. Det skyldtes anlæggelsen af Ring 3 Letbane, der vil krydse under Nordbanen i Lyngby. Mens arbejdet stod på, var der færre spor til rådighed, og passagerne måtte derfor skifte tog i Lyngby. Mandag-fredag i perioden kørte linje A mellem Hundige og Klampenborg og mellem Lyngby og Hillerød, mens linje E kørte mellem Køge og Lyngby. Lørdag-søndag kørte linje A mellem Køge og Lyngby og mellem Lyngby og Hillerød.[26][27]
Kronologisk oversigt
[redigér | rediger kildetekst]Oprindeligt kørte linje E i hele driftsdøgnet fra morgen til midnat hele ugen. Siden 2012 køres kun mandag-fredag og siden 30. januar 2017 kun i dagtimerne.
Dato | Linjeføring | Bemærkninger |
---|---|---|
26-05-1968[1] | København H - Hillerød | Uden stop Østerport-Holte. |
01-10-1972[2] | (Taastrup -) København H - Hillerød | Taastrup-København H kun mandag-lørdag. Uden stop Valby-København H og Østerport-Holte. |
08-12-1973[3] | (Taastrup -) København H - Hillerød | Taastrup-København H kun i dagtimerne mandag-fredag. Uden stop Valby-København H og Østerport-Holte. |
30-09-1979[4][5] | (Solrød Strand -) København H - Hillerød | Solrød Strand-København H kun i dagtimerne mandag-fredag. Uden stop Hundige København H og Østerport-Holte. |
25-09-1983[6][7] | Køge - København H - Hillerød | Uden stop Hundige-Sjælør-København H og Østerport-Holte. |
28-05-1989[8] | Køge - København H - Hellerup (- Hillerød) | Hellerup-Hillerød kun i myldretiderne. Uden stop Ishøj-Sjælør-København H og Hellerup-Holte. |
29-09-1991[9] | Køge - København H - Hellerup (- Hillerød) | Hellerup-Hillerød kun i myldretiderne. Uden stop Ishøj-Sjælør-København H og Hellerup-Lyngby-Holte. |
26-09-1993[10] | Køge - København H - Hellerup (- Hillerød) | Hellerup-Hillerød kun i dagtimerne mandag-lørdag. Uden stop Ishøj-Sjælør-København H og Hellerup-Lyngby-Holte. |
15-09-2002[14] | Køge - København H - Hellerup (- Hillerød) | Hellerup-Hillerød kun i dagtimerne mandag-lørdag. Uden stop Ishøj-Friheden-Sjælør-København H og Hellerup-Lyngby-Holte. |
08-01-2005[12][13] | Køge - København H - Lyngby (- Hillerød) | Lyngby-Hillerød kun i dagtimerne mandag-lørdag. Uden stop Ishøj-Friheden-Sjælør-København H og Hellerup-Lyngby-Holte. |
06-01-2007[15] | Køge - København H - Lyngby (- Hillerød) | Lyngby-Hillerød kun i dagtimerne mandag-lørdag. Uden stop Ishøj-Friheden-Ny Ellebjerg, Sjælør-København H og Hellerup-Lyngby-Holte. |
23-09-2007[16][17] | Køge - København H - Hillerød | Uden stop Ishøj-Ny Ellebjerg og Hellerup-Lyngby-Holte. |
11-12-2011[18] | Køge - København H - Hillerød | Uden stop Ishøj-Friheden-Ny Ellebjerg og Hellerup-Lyngby-Holte. |
15-12-2014[20] | Køge - København H - Holte | Uden stop Ishøj-Friheden-Ny Ellebjerg. |
30-01-2017[21][22] | Køge - København H - Hillerød | Uden stop Ishøj-Friheden-Ny Ellebjerg, Hellerup-Jægersborg og Lyngby-Holte. |
10-12-2018[23][24] | Køge - København H - Holte | Uden stop Ishøj-Ny Ellebjerg. |
24-06-2019 - 14-10-2019[26][27] | Køge - København H - Lyngby | Uden stop Ishøj-Ny Ellebjerg. Skift til linje A på Lyngby St. |
Linje Ex (1968-1972)
[redigér | rediger kildetekst]Den første linje Ex blev oprettet 26. maj 1968 sammen med linje E og kørte ligesom denne mellem København H og Hillerød. Der kørtes kun i myldretiden og uden stop mellem Østerport og Birkerød. I modsætning til linje E, der som nævnt ovenfor havde vogne med 1. klasse, var der kun 2. klasse på linje Ex.[1]
Fra starten havde den nye linje samme minuttal mellem København H og Østerport, som den i 1967 oprettede linje Cx mellem Ballerup og Hellerup. Det medførte at nogle tog fra Ballerup fortsatte til Hillerød og omvendt, idet togene skiltedes som linje Ex i begge retninger. På turen til og fra Ballerup kørtes der ligesom de øvrige tog på linje Cx uden stop mellem Herlev og København H, men hvor de andre tog kørte uden stop mellem Østerport og Hellerup og med endestation på Hellerup, så kørte togene på linje Ex som nævnt til Hillerød og uden stop mellem Østerport og Birkerød.[1]
Ved en reform af linjenettet 1. oktober 1972 tog man konsekvensen af sammenfaldet mellem de to linjer og sammenlagde dem til en linje Cx, der kom til at køre mellem Herlev og Hillerød. Samtidig ændredes standsningsmønstret, så der kørtes uden stop mellem Jyllingevej og København H og mellem Østerport og Holte.[2]
Dato | Linjeføring | Bemærkninger |
---|---|---|
26. maj 1968[1] | København H - Hillerød | Uden stop Østerport-Birkerød. |
01-10-1972[2] | Nedlagt og erstattet af linje Cx. |
Linje Ex (1983-2007)
[redigér | rediger kildetekst]25. september 1983 blev Køge Bugt-banen og linje E forlænget fra Solrød Strand til Køge. I den forbindelse oprettedes en ny linje Ex som supplement i myldretiderne. Den nye linje kørte mellem Køge og København H og kørte uden stop mellem Hundige og Sjælør og mellem Sjælør og København H.[6][7] Om morgenen kørtes kun mod København H og om eftermiddagen kun mod Køge.[28] Endestationen på København H valgtes for at den centrale strækning Boulevardbanen ikke skulle blive fyldt med linjer til bristepunktet. Det blev den dog alligevel fra 1. juni 1986, da linje Ex forlængedes til Hellerup. Samtidig fik den også stop i Ishøj.[29]
Den nye linje Ex forblev på Køge Bugt-banen i hele sin levetid, men ellers var den præget af ændringer med få års mellemrum. 28. maj 1989 ændredes standsningsmønstret, så der kørtes uden stop mellem Ishøj og Friheden og Friheden og Sjælør.[8] 24. september 1995 skete der større ændringer, da linjen afkortedes til Solrød Strand, mens linje A+ til gengæld blev forlænget derfra til Køge. Desuden kørte linje Ex nu uden stop Ishøj - Friheden - Sydhavn - København H og Østerport - Hellerup.[30] Året efter forsvandt kørslen om eftermiddagen, da myldretiden der efterhånden var blevet så spredt, at det ikke længere gav mening med ekstra tog.[31] Om morgenen kom linjen til gengæld til at betjene en række flere stationer fra 24. maj 1998, idet der fremover kun kørtes uden stop Friheden - København H.[32] 20. marts 2000 afkortedes linjen fra Hellerup til København H på grund af arbejde på Nørreport, hvor der skulle etableres trapper og gangtunnel til den kommende metrostation der.[33] 29. juli 2000 blev linjen forsøgsvist forlænget til Hellerup igen. Da der ikke var problemer med det, blev det gjort fast fra 29. august 2000.[34]
Fra 16. februar til 10. maj 2002 kørte linje Ex også retur fra Hellerup til København H om morgenen. Årsagen var en ombygning af Østerport der gjorde, at der ikke kunne køre regionaltog mellem København H og Østerport.[35] Returkørslen blev en fast del af køreplanen 15. september 2002. Samtidig forlængedes linjen, så den atter kom til at udgå fra Køge. Desuden kørtes nu uden stop mellem Ishøj og København H.[14] 8. januar 2006 skete der på ny ændringer, da linjen dels afkortedes til Østerport og dels fik et ekstra stop på Sjælør.[36][37] Et yderligere stop kom til 6. januar 2007 på den nye station Ny Ellebjerg.[15] Det blev til gengæld også den sidste ændring i linjens levetid. 23. september 2007 fandt en reform af linjenettet sted, og i den forbindelse nedlagdes linje Ex. I stedet fik linje E så 10 minutters drift i dagtimerne.[16][17]
Dato | Linjeføring | Bemærkninger |
---|---|---|
25-09-1983[6][7] | Køge - København H | Uden stop Hundige-Sjælør-København H. |
01-06-1986[29] | Køge - København H - Hellerup | Uden stop Ishøj-Sjælør-København H. |
28-05-1989[8] | Køge - København H - Hellerup | Uden stop Ishøj-Friheden-Sjælør. |
24-09-1995[30] | Solrød Strand - København H - Hellerup | Uden stop Ishøj-Friheden-Sydhavn-København H og Østerport-Holte. |
24-05-1998[32] | Solrød Strand - København H - Hellerup | Uden stop Friheden-København H. |
20-03-2000[33] | Solrød Strand - København H | Uden stop Friheden-København H. |
29-07-2000[34] | Solrød Strand - København H - Hellerup | Uden stop Friheden-København H. |
15-09-2002[14] | Køge - København H - Hellerup | Uden stop Ishøj-København H. |
08-01-2006[36][37] | Køge - København H - Østerport | Uden stop Ishøj-Sjælør-København H. |
06-01-2007[15] | Køge - København H - Østerport | Uden stop Ishøj-Ny Ellebjerg og Sjælør-København H. |
23-09-2007[16][17] | Nedlagt og erstattet af udvidet kørsel på linje E. |
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Københavns S-bane 1934 - 1984 af John Poulsen. Bane bøger, 1984. ISBN 87-88632-01-6
- S-banen 1934-2009 af Morten Flindt Larsen og John Poulsen. Bane bøger, 2009. ISBN 978-87-91434-20-4
- Køreplaner fra DSB.
- Artikler og notitser i Sporvejshistorisk Selskabs medlemsblad BYtrafik.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e f g Elektriske forstadsbaner 3. del af Kaj Hansen. BYtrafik 5/1970, s. 99-102.
- ^ a b c d e S-bane til Køge Bugt, BYtrafik 5/1972, s. 106-111.
- ^ a b Jernbanerne (S-tog og anden nærtrafik), BYtrafik 1/1974, s. 9-10.
- ^ a b Notits på Bagperronen, BYtrafik 4/1978, s. 124-125.
- ^ a b Køgebugtbanens 3. etape indviet af Poul Mølgaard. BYtrafik 5/1979, s. 135-139.
- ^ a b c d Hovedstadsområdet/DSB, BYtrafik 2/1983, s. 85.
- ^ a b c d Hovedstadsområdet, BYtrafik 3/1983, s. 129.
- ^ a b c d e S89 - bedre S-tog og bedre busser, BYtrafik 2/1989, s. 35-41.
- ^ a b DSB Køreplan, 29.9.91-30.5.92, s. 10-11.
- ^ a b Nyt om S-togsdriften af Erik B. Jonsen og Jens Ole Christensen. Jernbanen 4/1993, s. 118.
- ^ Nye S-togslinjer af Erik B. Jonsen og Jens Ole Christensen. Jernbanen 2/1993, s. 55.
- ^ a b Ringbanen indviet af Thomas de Laine. Myldretid, 25. januar 2005.
- ^ a b Tog i Danmark 09.01.2005-07.01.2006, s. 92-93.
- ^ a b c d HT/HUR-linieændringer 15.9.02 af Jesper Kiby Denborg og Thomas de Laine. Busfronten 164/2002, s. 12.
- ^ a b c d Ringbanen er færdig: Ny Ellebjerg taget i brug af Thomas de Laine. Myldretid, 5. december 2006.
- ^ a b c d Larsen og Poulsen (2009), s. 266-267.
- ^ a b c d Ny S-togskøreplan af Erik B. Jonsen. Jernbanen 3/2007, s. 10-13.
- ^ a b Ny S-togskøreplan fra 11. december af Thomas de Laine. Myldretid, 17. november 2011.
- ^ S-tog udvider og indskrænker i ny køreplan, Myldretid, 25. oktober 2012.
- ^ a b "S-togene får ny køreplan 15. december". Arkiveret fra originalen den 5. december 2014. Hentet 27. november 2014.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link) - ^ a b "S-togskøreplan gyldig fra 30. januar 2017" (PDF). Arkiveret fra originalen den 15. februar 2017. Hentet 30. januar 2017.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link) - ^ a b Boganmeldelse: S-togskøreplanen fra 30. januar 2017 af Thomas de Laine. Myldretid.dk, 29. november 2016.
- ^ a b "Se, om der kommer ændringer på din rejse med den nye køreplan, dsb.dk". Arkiveret fra originalen den 3. december 2018. Hentet 4. december 2018.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link) - ^ a b Ændrede S-togslinjer og farvel til publikumskøreplanen af Thomas de Laine. Myldretid.dk, 4. december 2018.
- ^ "Ændret køreplan for enkelte S-togslinjer, dsb.dk". Arkiveret fra originalen den 3. juni 2019. Hentet 21. maj 2019.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link) - ^ a b "Togskifte på Lyngby, dsb.dk". Arkiveret fra originalen den 1. juli 2019. Hentet 21. august 2019.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link) - ^ a b Linjeændringer i perioden 14.4-11.8.2010 af Jesper Kiby, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 293/2019, s. 15.
- ^ DSB Køreplan, 25.9.83-2.6.84, s. 105, 107.
- ^ a b Hovedstadsområdet/DSB, BYtrafik 3/1986, s. 132.
- ^ a b Vinterkøreplanen ind ad døren, Pendulet, september 1995, s. 4.
- ^ Få ændringer i sommerkøreplanen af Tonik Kjeldsen. Pendulet 2/1996, s. 9.
- ^ a b Seks tog i timen til Klampenborg af Lisbeth Ligaard. Pendulet 2/1998, s. 4.
- ^ a b HT linieændringer af Jesper Kiby Denborg og Thomas de Laine. Busfronten 145/2000, s. 7.
- ^ a b HT linieændringer af Jesper Kiby Denborg og Thomas de Laine. Busfronten 148/2000, s. 5.
- ^ LOKO-projektet får følger for bustrafikken af Thomas de Laine. Myldretid, 4. marts 2002.
- ^ a b HUR-køreplansændringer af Jesper Kiby Denborg og Thomas de Laine. Busfronten 191/2006, s. 8.
- ^ a b Tog i Danmark, 08.01.2006-06.01.2007, s. 80-81.